Først frit TV-valg om fire år

Hundredtusinder af danske husstande vil først i 2016 frit kunne vælge, hvem de køber TV-abonnement hos, trods adskillige rykkere fra EU-Kommissionen, der vil have fjernet tvangstilslutningen til fællesantenneanlæg hurtigst muligt.

Op imod 300.000 husstande har stadig ikke muligheden for at vælge mellem det stigende antal leverandører af TV og muligheden for at vælge mellem tilbud, der varierer i pris og indhold. Fold sammen
Læs mere

Op mod 300.000 danske husstande må i endnu fire år affinde sig med, at andre har valgt for dem, hvilke TV-kanaler de må se.

Miljøminister Ida Auken (SF) vil nemlig først i 2016 fjerne de bestemmelser, som er skrevet ind i mange lokalplaner, om, hvor TV-signalerne i et bestemt boligområde skal komme fra.

I 2011 besluttede Folketinget efter flere års diskussioner, at intet nyt byggeri siden 1. september skal tvinges til at aftage TV fra en bestemt leverandør, fordi de »på den måde ikke i tilstrækkelig grad (får) glæde af det stadigt stigende antal leverandører og muligheden for at vælge mellem tilbud, der varierer i pris og indhold«, som det hed i aftalen mellem den tidligere regering, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Men alle, som hidtil har været bundet af bestemmelser i en lokalplan for deres område, vil først om fire år få valgmuligheden. Miljøministeren vil nemlig senere i 2012 fremlægge et lovforslag, som vil ophæve antennetvang i lokalplaner fra 1. januar 2016.

Lige nu skal husstandene betale op mod 1.000 kroner årligt i antennebidrag til en grundejerforening eller et antennelaug. Engang var mange af disse kommunalt ejede, men på det seneste er mange blevet solgt. Husstandene er dermed bundet til en bestemt udbyder, og konkurrenterne kan ikke komme med bedre tilbud. Tilslutningspligten til lokale fællesantenneanlæg for at få TV og radio herfra blev indført i 1970erne for at sikre, at flere kunne se mange kanaler, og undgå opsætning af grimme antenner og paraboler.

Strid om antallet

»De tre år er foreslået som et rimeligt og »robust« kompromis mellem hensynet til afvikling af evt. aktuel restgæld i eksisterende antenne- og grundejerforeninger og hensynet til medlemmernes (forbrugernes) mulighed for tidsmæssigt overskueligt at kunne frigøre sig fra medlems- og betalingsforpligtelser til foreningerne. Hertil kommer, at en entydig frist giver klarhed og derfor er kommunikerbar for involverede parter,« konkluderer Naturstyrelsen under Miljøministeriet, som er ankermand på opgaven.

Styrelsen anslår, at »kun« op mod 100.000 husstande er berørt. Det betvivler de danske elselskabers brancheforening, Dansk Energi, som gennem fibernet forsøger at give navnlig TDC konkurrence på telefoni-, bredbånds- og TV-området.

»Naturstyrelsen taler om 1.100 lokalplaner med antennetvang, som omfatter 50.000-100.000 husstande. Tallet omfatter kun visse lokalplaner og slet ikke deklarationer. Vi mener, at tallet er to-tre gange større, altså 200.000-300.000 husstande. Alene i Vejle findes der 250 lokalplaner med antennetvang. Energiselskaber med fibernet oplever tilslutningspligten som en væsentlig konkurrencebarriere, som er særligt udtalt, hvor antenneforeninger inkluderer en TV-pakke i antennebidraget, så der i realiteten er tale om aftagepligt på TV,« siger chefkonsulent i Dansk Energi, Christian Berg.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udtrådte af den tværministerielle arbejdsgruppe før tid, mens Forbrugerrådet aldrig blev inviteret. Dansk Energi og Branchen Forbrugerelektronik, som samler elektronikproducenterne og TV-leverandører som Boxer-TV, Canal Digital og Viasat, finder begge, at løsningsforslaget fra ministeren er utilstrækkeligt, når Naturstyrelsen selv konkluderer, at antenneforeningerne kun har beskeden eller ingen restgæld og derfor ikke vil opleve, at deres økonomi vælter, hvis husstande træder ud før tid, eventuelt mod at betale en forholdsmæssig del af restgælden.

»Vi forventer da også, at EU-Kommissionen snart trækker et rødt kort med besked om, at problemet skal løses meget hurtigere end 2016,« siger Christian Berg.

EU har kik på Danmark

Europaparlamentariker for Venstre, Morten Løkkegaard, finder fire års ventetid på at løse problemet alt for lang. Han har derfor rejst sagen over for EU-Kommissionen. EU-kommissær Joaquín Almunia har sat EU-systemet til at undersøge effekten af de nye danske regler.

»Kommissionen er ved at analysere den seneste udvikling, herunder timingen af lovgivningsprocessen og den overgangsperiode, som den vil indebære. Kommissionen vil træffe yderligere foranstaltninger, hvis det er nødvendigt for at sikre overensstemmelse med EU-lovgivningen,« lover han i sit svar.

EU, som i 2008 blev opmærksom på problemet, bad senest i februar og juni 2011 Danmark om hurtigt at få ændret lovgivningen, så det obligatoriske medlemskab af lokale antenneforeninger blev ophævet, hvorved husstandene frit kan vælge TV- og bredbånds-leverandør.

Kommunernes Landsforening (KL) støtter en overgangsperiode på tre år.

Miljøministerens ændring af planloven sendes i høring inden sommer og ventes fremsat i Folketinget til oktober.