Den globale fødevaresektor har et gigantisk vækstpotentiale, og det skal Danmark være bedre til at udnytte. Den danske fødevaresektor vil forbedre sig på en række områder, og det skal øge den nuværende eksport fra sektoren fra 140 mia. kr. til mellem 170-190 milliarder kroner årligt.
Det vil samtidig skabe mellem 10.000-25.000 nye arbejdspladser i fødevaresektoren, anslår Arla-direktør Peder Tuborgh, der sidder i spidsen for et vækstteam, som regeringen har nedsat for at komme med anbefalinger til styrket vækst, eksport og beskæftigelse i fødevaresektoren.
Vækstteamets rapport, der først offentliggøres i slutningen af april, har fem fokusområder, der skal sikre den øgede eksport. Et af punkterne er at sikre en bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion, mens teamet også lægger op til, at man fra myndighedernes side skal skabe en bedre og mere effektiv regulering og kontrol uden at gå på kompromis med miljømæssige forhold, bæredygtighed og sikkerhedsmæssige forhold.
»Samtidig skal sagsbehandlingstiderne afkortes, da tid jo er en knap faktor og ofte koster penge. Det er nødvendigt for at virksomhederne hurtigere kan begynde at investere i bæredygtig teknologi, at man bliver mere smidig i forbindelse med miljøgodkendelser,« siger Peder Tuborgh og tilføjer:
»Hele miljøgodkendelseskomplekset er meget, meget tungt i Danmark og trænger til at blive smidiggjort – uden at forringe kravene. I Holland har de eksempelvis en meget smidig godkendelsesprocedure. Det vil også hjælpe på virksomhedernes investeringslyst.«
Et andet fokusområde er at gøre fødevareforskningen mere vækstorienteret. Dansk fødevareforskning er i forvejen i verdensklasse, påpeger Peder Tuborgh, men koncentrationen skal ligge et andet sted.
»Der er behov for, at man får genskabt noget af det, man havde i 80erne og 90erne, nemlig en tættere relation mellem erhvervslivet og forskningsinstitutionerne med henblik på at forskningen direkte går til at fremme vækstløsninger og innovationsindsatsen i erhvervslivet. Det er et væsentligt område, og her er forskningsinstitutionerne enige i, at det er noget, vi bør kigge nærmere på,« siger han.
Han fortæller videre om, at der på europæisk plan i øjeblikket bliver iværksat en række milliardstore innovationssatsninger, hvor fødevareområdet er et af satsningsområderne. Der er en udbudsrunde, hvor forskellige lande kan byde ind, og her peger Peder Tuborgh på, at det er af afgørende betydning, at forskningsinstitutionerne, virksomhederne og myndighederne bruger de næste 12 måneder på at sikre, at Danmark bliver en del af den europæiske satsning.
»Jeg vil gå så langt som at sige, at det vil være katastrofalt for fødevareklyngen, hvis det ikke skete. Man skal ikke underkende, at det kræver en enorm indsats, for at Danmark får del i de mange forskningsmidler,« siger han.
Myndigheder skal hjælpe til
Desuden skal man gøre mere for at hjælpe og styrke iværksættere i fødevaresektoren.
»Vi har set i de senere år, at de små virksomheder efter finanskrisen har det hårdt. Det vil sige, at der simpelthen ikke starter nok fødevarevirksomheder op, som vi ellers har tradition for, og her kommer vi også med en række anbefalinger til, hvordan man kan få gang i den proces igen. Det handler selvfølgelig meget om, hvordan man skaffer finansiering til de mindre virksomheder – og det er en stor udfordring,« siger Peder Tuborgh.
Endelig skal der skabes en strategisk eksportindsats, hvor samspillet mellem myndighederne og virksomhederne forbedres, så arbejdet med eksport til vækstmarkederne bliver tilrettelagt på den rigtige måde. For netop vækstmarkederne er der, hvor det allerstørste potentiale for Danmark ligger.
»Det arbejde er de danske ministerier og myndigheder gode til, men der skal flyttes nogle flere ressourcer over på de vanskelige markeder, hvor der historisk set har været prioriteret meget i retning af de europæiske markeder. Det er på vækstmarkederne, at virksomhederne har brug for myndighedernes hjælp,« siger Peder Tuborgh.
Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, er enig i, at myndighederne skal hjælpe til, hvis Danmark skal udnytte potentialet bedst muligt.
»Det kræver en koordineret indsats, hvor man har myndighederne med til at åbne nogle døre til nogle af de markeder, hvor det ikke er helt let at færdes,« siger han, mens han omvendt betvivler effekten af vækstteamets første indsatsområde:
»Det her med bæredygtighed osv., det er nogle fine ord, og det ved jeg ikke, hvor meget det vægter, når det kommer til udlandet. Men det er klart, at Kina har haft deres fødevareskandaler om tørmælk, så hvis man kan komme med en kvalitetsvare, kan det godt være, at det kan hjælpe på at komme yderligere ind på markedet,« siger Helge J. Pedersen.
Baggrunden for Peder Tuborgs ambitiøse udmelding er netop, at der er gang i en voldsom udvikling på vækstmarkeder som Asien, Afrika og Sydamerika, og der ligger et eksportpotentiale, som Danmark simpelthen ikke må gå glip af.
»Verdensbefolkningen vokser fra syv til ni milliarder over de næste 30 år, mens middelklassen vil vokse fra to milliarder til fem milliarder og udvikle et fødevareforbrug og forbrugsmønster, som Danmark har en enestående chance for at levere fødevarer og fødevareløsninger til,« siger han.
Vækstteamet med Peder Tuborgh i spidsen forventer at offentliggøre deres anbefalinger i slutningen af april.