Fodboldstjerners løn afhænger af personlighed - ikke boldpræstationer

8 af verdens 20 højest betalte fodboldstjerner optræder slet ikke i landenes bruttotrupper ved VM i Sydafrika. Flere af dem fordi de slet ikke dur. For at nå fodboldens økonomiske tinder handler det i mod­sætning til erhvervslivet nok så meget om personlighed som om performance.

Foto: NICHOLAS KAMM
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den engelske fodboldspiller David Beckham tjener mere end tøjbossen Ralph Lauren, Starbuck-chef Howard D. Schultz og kapitalfondsbossen fra BlackRock, Laurence D. Fink. Helt præcist 250 millioner kroner over for henholdsvis 188, 182 og 176 mio. kroner.

Med en kvart milliard kroner trillende ind på bankkontoen hvert år er Beckham verdens højest betalte fodboldspiller. Alligevel deltager han og syv andre af de 20 højest betalte fodboldstjerner ikke ved VM i Sydafrika. I Beckhams tilfælde skyldes afbuddet ganske vist en skade, men det er langt fra tilfældet for alle de otte. Flere af dem er ganske enkelt for dårligt spillende.

Grønsværens stjerner ligger lønmæssigt i næsten samme liga som topcheferne, men præsterer i en snæver betragtning mindre. Mens topchefernes lønninger typisk er tæt knyttet til deres evne til at sælge varer – deres egentlige kerneforretning – belønnes fodboldstjernerne tilsyneladende ikke kun for evnen til at score mål. Alt tyder på, at de i stedet flyver lønmæssigt på en umanerligt stor opdrift af tidligere tiders meritter.

Flyver på fortiden

Måske er det slet ikke så overraskende endda. Fodboldøkonomi er en særegen størrelse. Alligevel er det interessant at betragte, hvor lang tid en fodboldstjerne kan flyve på opdriften fra fordums storhed.

Tag igen David Beckham. Stjernespilleren er 35 år. I fodboldterminologi er han gammel. Men allerede for syv år siden, da han blev solgt til topklubben Real Madrid, begyndte der at være længere mellem de fodboldmæssige stjerneglimt fra det engelske fodboldikon.

Ganske vist spillede han ikke så grelt, at han kunne karakteriseres som en klumpedumpe på grønsværen. På topniveau skal alle spillere levere varen. Men alligevel. I hans gyldne år hos Manchester United spillede han 265 kampe og havde som midtbanespiller en pæn scoringsrate på 62 mål. Hos Real Madrid spillede han 2003 til 2007 116 kampe, men scorede 13 mål.

Personen er forretningen

Gjorde Real Madrid dengang et dårligt køb? Nej, hævdede præsidenten for Real Madrid. Og her er vi inde ved kernen af, hvorfor en superspillers værdi er langtidsholdbar. Nok leverede Beckham ikke en egentlig målfest, men han leverede en anden vare: Sig selv, sin berømthed, og – vil nogle mene – hele pakken med ham og fruen, den tidligere Spice Girls-stjerne, Victoria Beckham.

Personen Beckham viste sig således faktisk at være en meget konkret og målbar forretning for Real Madrid. Alene målt på salget af trøjer tjente investeringen Beckham sig hjem i løbet af et halvt år. 300.000 trøjer med fodboldikonets navn skiftede hænder i Real Madrids merchandisebutikker, hvilket alene på det halve år skæppede i omegnen af 150 mio. kr. i kassen.

Ikke nok med det. Selv om det kan diskuteres, hvor stor vitalitet Beckham i sig selv bragte til Real Madrids hjemmebane, Santiago Bernabéu, blev han indirekte en brik i klubbens bestræbelser på at være innovativ. I hvert fald fastslog daværende og nuværende klubpræsident Florentino Pérez, at merchandise-indtjeningen på Beckham gav ham råd til at købe endnu en stjernespiller.

Efter Real Madrid fortsatte David Beckham med at flyve på sin egen slipstrøm. I 2007 blev han solgt til den unge klub Los Angeles Galaxy. Igen næppe med ordren om at bringe klubben frem på ranglisterne, men for at tiltrække tv-rettigheder. I dag spiller han på en udlånskontrakt i AC Milan.

Ikke sulten

Beckham er ikke det eneste eksempel blandt de 20 på en fodboldspiller, der lever på fordums storhed. Nummer fire på listen over højestbetalte fodboldstjerner, brasilianeren Ronaldinho, er vejet for let til landholdsdeltagelse af træner Carlos Dunga. Italienske Francesco Totti, der er listens nummer 15, har erklæret sig klar til VM-truppen, men landstræner Marcello Lippi har sagt nej. Og den franske stjerne, Real Madrid-spilleren Karim Benzema, har af den franske landstræner Raymond Domenech fået besked på, at han ikke er “sulten og frisk”.

Trods en særegen status, er den fodboldøkonomiske verden imidlertid heller ikke sort eller hvid. På listen over de højest betalte finder vi også nogle af nutidens stjerner. Deres fravær i VM-regi skyldes ikke kun, at de flyver på fordums storhed. Engelske Rio Ferdinand og tyskeren Michael Ballack, nummer 14 og 16 på listen, er som Beckham skadede.

Erhvervslivets ikoner

Og så er der faktisk også den type, der bare ikke orker at spille under nationens farver som den højt feterede svenske angriber fra FC Barcelona, Zlatan Ibrahimovic. Og han er slet ikke interesseret i et landshold, der ikke er med ved slutrunder. Med en årsløn på 100 mio. kr., der tikker ind uafhængigt af en landsholdskarriere eller ej, er det måske også for meget at forlange en glubsk appetit på mere fodbold.

Kan man sammenligne topchefer og fodboldstjerner på denne måde? Nej, det er vel æble-pære diskussionen. Et umiddelbart bud på en ikonisk topchef kunne være den navnkundige Apple-chef Steve Jobs. Men så alligevel ikke. Trods forgudelse ud over al rimelighed er det nok de færreste, der vil sætte penge på, at Steve Jobs alene ved sin tilstedeværelse er innovativ. Det kræver trods alt, som det skete i denne uge, nye produkter, nye scoringer, der falder i kundernes og tilskuernes smag.