FN-topmødet om kroniske sygdomme, som blev afholdt i sidste uge i New York, blev en halv sejr for medicinalindustrien på et helt centralt spørgsmål om fattiges adgang til den nyeste vestlige medicin.

Stridsemnet er, om ny medicin mod kroniske sygdomme som cancer, diabetes, hjerte­karsygdomme og luftvejssygdomme skal være omfattet af de samme internationale undtagelser fra patentreglerne, som medicin mod HIV/AIDS er i dag.

Ifølge det amerikanske nyhedsbrev IP Watch har spørgsmålet været, om topmødets slutdokument skulle indeholde en reference til en erklæring om handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret (kendt som TRIPS, red.) og offentlig sundhed, som WHO vedtog i 2001 - den såkaldte »Doha Declaration on TRIPS and public health«, som blev vedtaget i forlængelse af FN-topmødet om HIV/AIDS.

Erklæringen giver landene ret til at tilsidesætte medicinalproducenternes patent­rettigheder, hvis der opstår en epidemi, der har karakter af en nødsituation.

Ifølge bl.a. New York Times og IP Watch har medicinalindustrien forud for topmødet udført benhårdt lobbyarbejde og opnået støtte fra regeringer i Europa og USA til at kæmpe imod, at Doha-erklæringen og patentspørgsmålet kom med i slutdokumentet.

For i modsætning til AIDS-medicin, som aldrig er blevet den helt store salgssucces, er cancer og diabetesmedicin centralt for mange store medicinalselskabers overlevelse.

Medicinalselskaberne - herunder også danske Novo Nordisk - ser store vækstmuligheder for deres patenterede produkter hos dele af befolkningen i en lang række udviklings­lande. Derfor har industrien argumenteret for, at frygten for den manglende adgang til medicin er overdrevet, fordi fattige lande allerede har adgang til ældre, men effektive behandlinger, der er løbet af patent, mod f.eks. hjertekarsygdomme og diabetes.

Enden på debatten er blevet et kom­promis, hvor Doha-erklæringen ikke nævnes, men hvor det understreges, at en af måderne at sikre fattige adgang til ny medicin er ved at arbejde fleksibelt med handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret (TRIPS).

Et spørgsmål om tid

Dermed ser medicinalindustrien i første omgang ud til at være sluppet for, at lande som Indien og Kina kan erklære f.eks. diabetes som en epidemisk nødsituation og lade deres hjemlige industrier fremstille kopier af patentbeskyttet medicin.

Men det er blot et spørgsmål om tid, før det internationale samfund igen bliver nødt til at forholde sig til spørgsmålet om at lempe på patentbeskyttelsen, skriver New York Times.

For i virkelighedens verden står indiske og kinesiske medicinalselskaber over for et gennembrud, når det handler om fremstilling af billigere kopier af de dyre, biologiske lægemidler (de såkaldte biosimilars, red.) til behandling af blandt andet kræft og diabetes.

Bestyrelsesformanden i det indiske medicinalselskab Cipla, Yusuf K. Hamied, satte for ti år siden den vestlige medicinalindustri på den anden ende, da han meddelte, at han kunne fremstille AIDS-medicin til én dollar om dagen, hvilket var en brøkdel af den pris, den etablerede industri tog for behandlingen. Siden er prisen faldet til 20 cent om dagen.

Nu er han på krigsstien igen. Over for New York Times oplyser han, at Cipla sammen med den kinesiske partner BioMab har investeret 165 millioner dollar i at opføre to fabrikker i Indien og Kina til fremstilling af koppier af biologiske lægemidler. Når lægemidlerne er blevet færdigtestede og godkendte, lover Yusuf K. Hamied at sælge medicinen til en tredjedel af deres nuværende pris.

»Og når vi har fået dækket vores omkostninger, vil vores priser falde yderligere,« siger Yusuf til New York Times.

Novo Nordisk, hvis insulin og nye medicin mod type 2-diabetes, Victoza, hører til i kategorien biologiske lægemidler, frygter dog ikke, at der vil komme et pres mod selskabet og dets patenter.

Det skyldes ikke mindst, at Novo Nordisk, der tilbage i 2001 støttede medicinalindustriens protester om at dele patenter, har valgt det, de selv kalder prisdifferentiering. Det betyder reelt, at selskabet sælger sine ældre insulin­produkter, der er løbet af patent, i de fattige lande, mens de nye, patenterede produkter forbeholdes dem, der kan betale.

»Vi har ingen patenter på de insulin­produkter, vi sælger i den fattige del af verden, så det er ikke noget, vi frygter. Men vi har da noteret os, at en reference til Doha-erklæringen fra 2001 ikke er med i slutdokumentet. Vi har også noteret os, at WHOs direktør, Magret Chan, har været ude og opfordre lægemiddelindustrien til at stille medicin til rådighed for dem, der har brug for det. Det mener vi, at vi gør,« siger Lise Kingo, der dermed er helt på linje med den officielle holdning fra medicinal­branchens side.

Kingo henviser til Novo Nordisks særlige program, hvor de fattigste lande i verden kan købe insulin til 20 pct. af verdensmarkedsprisen. Det svarer til, at gennemsnitsprisen per dag på en behandling af en patient ligger på omkring 20 amerikanske cent om dagen. I 2010 var prisen helt nede på 15 cent om dagen.B