Flying Tiger taber højde: Amerikansk retræte er seneste lussing i en række af slag

Det begyndte på Islands Brygge for mere end 30 år siden og blev til mere end 900 butikker på verdensplan. Nu kæmper kapitalfonden EQT for at få styr på Flying Tiger Copenhagen, hvor pengene fosser ud.

Tiger-stifter Lennart Lajboschitz solgte i 2012 70 procent af kæden til svenske EQT. Nu har kapitalfonden for nylig spurgt ham, om han vil købe den problemramte kæde tilbage. Linda Kastrup

Flying Tigers amerikanske eventyr startede i 2015 med en 465 kvadratmeter stor flagskibsbutik på fashionable Broadway midt på Manhattan ved det trekantede ikon Flatiron Building.

Åbningen blev kaldt en stor milepæl for den fremadstormende danske kædes globale ambitioner. Nu er den amerikanske drøm endt i fiasko.