Flügger får tilbagegang efter nyt it-system

Svag efterspørgsel og overgang til et nyt it-system sætter sit negative præg på årsregnskabet fra farve- og lak-koncernen Flügger.

Foto: Andreas Beck.
Læs mere
Fold sammen

Omsætningen faldt til 1832 mio. kr. fra 1924 mio. kr., og driftsoverskuddet blev reduceret til 65 mio. kr. fra 88 mio. kr.


Koncernen skiftede ved udgangen af 2014 over til det nye it-system, hvor der var en del uheldige konsekvenser:

- Det medførte leveringsproblemer til såvel kunder som egne butikker på grund af fejl i systemet og måske tillige, at organisationen ikke var tilstrækkeligt forberedt, beretter koncernen i sin regnskabsmeddelelse for 2014/15.


På den anden side, så blev årets totalindkomst, som er opgjort efter valutakursjustering, bedre end foregående år med 59 mio. kr. mod 48 mio. kr. regnskabssidste år.

Flügger forventer i 2015/16 en omsætning på cirka 1900 mio. kr. og et EBIT-resultat på omkring 100 mio. kr. Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2014/2015.