FLSmiths finske rival skruer op for mineforventninger trods skuffelse

Finske Metso, der konkurrerer med danske FLSmidth på markedet for mineudstyr, kunne overordnet set ikke følge med analytikernes forventninger i sit andet kvartal, men inden for mineudstyr specifikt løftes forventningerne til 2017

Matti Kahkonen, CEO hoa Metso Corporation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kimmo Brandt

Metso omsatte for 675 mio. euro i andet kvartal, mens analytikerne havde ventet et salg på 710 mio. euro ifølge estimater indsamlet af SME Direkt.

Det blev omsat til et driftsoverskud på 59,8 mio. euro, mens analytikerne havde regnet med et plus på 78 mio. euro. På de nedre linjer fik det finske selskab et overskud før skat på 53 mio. kr. - 17,4 mio. euro mindre end analytikernes forventninger.

Ordreindgangen skuffede ligeledes en smule med 749 mio. euro mod ventet 761 mio. euro.

For hele 2017 venter Metso, at handelsbetingelserne vil være bedre end i 2016, og for mineudstyr ventes efterspørgslen nu at være "tilfredsstillende" mod tidligere "svag".

På de øvrige forretningsområder fastholdes de tidligere udmeldte forventninger.