Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ordrens størrelse er over 75 mio. euro svarende til 557,7 mio. kr., og den kommer blot en uge efter en ordre på en komplet cementfabrik til Ecocementos i Colombia til en værdi på 60 mio. dollar svarende til mere end 420 mio. kr.
I Pakistan skal den danske koncern stå for konstruktion, indkøb og leverance af udstyr til en komplet cementproduktionslinje med en kapacitet på 7300 ton dagligt. Og cementfabrikken skal bygges i Iskanderabad i Pakistan.
FLSmidth skal levere en komplet serie af udstyr, som omfatter knusning, pakning og pålæsning. Derudover omfatter ordren også udstyr fra FLSmidths produktselskaber som eksempelvis planetgear fra FLSmidth MAAG Gear, afstøvnings- og posefiltre fra FLSmidth Airtech, et pakkeri fra FLSmidth Ventomatic, et kontrol- og automatiseringssystem fra FLSmidth Automation samt veje- og doseringsudstyr fra FLSmidth Pfister.
- Dette er det seneste projekt, der understreger FLSmidths styrke som den førende leverandør af det mest produktive og energiøkonomiske udstyr og teknologi - og vores førende position på markedet som leverandør af komplette fabrikker til Pakistans cementindustri, siger Per Mejnert Kristensen, direktør for Cementdivisionen i FLS.
Ordren vil være fuldt leveret i 2018.