FLSmidth-ordre har værdi på 257 mio. kr.

Det er tilsyneladende en ordre i størrelsesordenen en kvart mia. kr., som FLSmidth har fået i hus tirsdag.

Flere colombianske medier beretter, at bestillingen fra Cemex på en FLSmidth-cementfabrik i Colombia koster 42,23 mio. dollar. Det svarer til 257 mio. kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I hvert fald beretter flere colombianske medier, at bestillingen fra Cemex på en FLSmidth-cementfabrik i Colombia, koster 42,23 mio. dollar. Det svarer til 257 mio. kr.

FLSmidth vil ikke selv oplyse beløbsstørrelse på opgaven på grund af en aftale med kunden, men da den er offentliggjort via fondsbørsen, har den minimum en værdi på 200 mio. kr. for Valby-selskabet.

Og den vil bidrage positivt til indtjeningen i FLSmidths Cement-division frem til 2017, lyder det fra ingeniørkoncernen.

Ordren er på en cementproduktionslinje med en kapacitet på 2800 tons i døgnet, som skal bruges på en fabrik i Maceo i det nordlige Colombia, ca. 135 kilometer fra Medellín.

- Colombia har oplevet en stærk økonomisk vækst, og efterspørgslen efter cement forventes at stige. FLSmidth har en stærk lokal tilstedeværelse i landet - herunder et regionalt kontor og et lokalt servicecenter, så vi er klar til at servicere markedet, udtaler Per Mejnert Kristensen, direktør for FLSmidths Cement-division, i meddelelsen.

FLSmidth åbnede det regionale kontor i Baranquilla i Colombia i starten af 2014 for at være tættere på kunderne i landet, hvor der ventes stigende investeringer i infrastruktur.

Ordren følger en anden bestilling fra samme kunde, mexicanske Cemex, sidste måned på en FLSmidth-cementfabrik i Texas i USA. Desuden bekræftede FLSmidth i november, at det ligger i forhandlinger om at levere udstyr til en cementfabrik i Bolivia. Den ordre er dog ikke endeligt underskrevet, men er ifølge bolivianske medier på omkring 300 mio. kr.

I alt har FLSmidth oplyst om fem bestillinger til Cement-divisionen i løbet af 2014.