FLSmidth nærmer sig milliardkontrakt i Irak

FLSmidth har underskrevet en kontrakt på 200 mio. dollar i Irak, hvor den danske ingeniørkoncern skal levere udstyr til en cementfabrik.

FLSmidth har underskrevet en kontrakt på 200 mio. dollar i Irak, hvor den danske ingeniørkoncern skal levere udstyr til en cementfabrik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Det oplyser den danske ingeniørkoncern i en meddelelse til fondsbørsen.

Kunden er Iraq Cement, og ud over at levere udstyr skal FLSmidth også hjælpe med installation, opstart og oplæring på fabrikken, som kommer til at producere 6000 ton cement om dagen.

Kontrakten er skrevet under forudsætning af, at FLSmidth får en del af de 200 mio. dollar - eller 1,34 mia. kr. - på forhånd, og vil først indgå i selskabets ordrebog, når alle betingelser for aftalen er opfyldt.

FLSmidth skriver ikke, hvad disse betingelser består i, men vil komme med en meddelelse, når ordren er en realitet.