FLSmidth-konkurrent overgår forventningerne

Det svenske ingeniørselskab Sandvik overgik analytikernes forventninger med sit regnskab for andet kvartal, hvor både toplinje, drift og bundlinje gav mere end forventet.

Sandviks mineaktiviteter havde sidste år en omsætning på 5 mia. kr. svarende til 6 pct. af koncernens samlede omsætning. Driftsmarginalen var negativ og encifret, oplyses det. Fold sammen
Læs mere

I andet kvartal omsatte selskabet for 20.321 mio. svenske kr. mod ventet 20.250 mio. svenske kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af SME Direkt.

Ordreindgangen blev i kvartalet 19.869 mio. svenske kr. mod ventet 19.991 mio. svenske kr.

Sandvik realiserede samtidig et justeret driftsresultat (EBIT) på 2705 mio. svenske kr. i perioden, mens analytikerne havde regnet med 2573 mio. svenske kr. på den post. Resultatet før skat blev 2452 mio. svenske kr. mod ventet 2124 mio. svenske kr.

Samtidig løfter Sandvik sløret for et salg af sine aktiviteter inden for udstyr til mineindustrien, der er i konkurrence med danske FLSmidth, til kapitalfonden Cobe Capital. Salget af aktiviteterne, der nu regnes for ophørende virksomhed i Sandviks regnskab, blev varslet allerede i oktober sidste år, og det giver koncernen et bogføringsmæssigt tab på 800 mio. svenske kr., oplyser Sandvik, der har aftalt med køber, at prisen for aktiviteterne ikke offentliggøres.

Tabet på 800 mio. kr. inkluderer en negativ pengestrømseffekt på 600 mio. svenske kr. og vil påvirke Sandviks regnskab for tredje kvartal 2016.



Sandviks mineaktiviteter havde sidste år en omsætning på 5 mia. kr. svarende til 6 pct. af koncernens samlede omsætning. Driftsmarginalen var negativ og encifret, oplyses det.

Sandvik-aktien stiger efter regnskabet med 0,9 pct. til 88,90 svenske kr.