FLSmidth får ordre på cementproduktionslinje i Egypten

FLSmidth har fået en ordre på design, indkøb og leverance af udstyr til udvidelsen af en cementproduktionslinje i Egypten.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Ordren er afgivet af El Sewedy Cement Company, fremgår af en pressemeddelelse fra FLSmidth, der skal levere en komplet, teknologisk avanceret cementproduktionslinje.

Kontraktens omfang i beløb oplyses ikke.

- Vi har opnået denne ordre på baggrund af de nære relationer, vi i snart et årti har haft til en af de største industrikoncerner i Egypten. Vi hjælper i tæt samarbejde med El Sewedy Cement Company med at styrke koncernens produktivitet og effektivitet, siger Per Mejnert Kristensen, der er direktør for cementdivisionen, i meddelelsen.

FLSmidth oplyser desuden, at ordren vil være fuldt leveret ved udgangen af fjerde kvartal.

Aktien i FLSmidth ligger tirsdag ved 11.25-tiden 0,2 pct. højere i 342,80 kr.

/ritzau/FINANS