FLS har udsigt til friske milliarder

Der er med stor sandsynlighed flere brasilianske ordrer på vej til FLSmidth. Nordea tror på friske ordrer i milliardklassen fra sambalandet. (Opdateret kl. 17:08)

FLSmidths finansdirektør, Poul Erik Tofte. Fold sammen
Læs mere
Foto: peter helles eriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dagens ordre på 265 mio. kr. fra en cementfabrikant i Brasilien er blot første i en række af ordrer, der til samme vil indbringe FLSmidth 1-3 mia. kr., vurderer Nordeas FLSmidth-analytiker Patrik Setterberg.

- Det er blot første del af en større investering. Så hvis man lægger alle delene sammen, kommer vi til at havne i nærheden af 1-3 mia. kr. i alt, siger han til RB-Børsen.

Det er cementfabrikanten Votorantim Cementos, der har bestilt fem ovnlinier til fem forskellige cementfabrikker. Og med værtskaber for både fodbold-VM og De Olympiske Lege i vente i de kommende år, bliver der gang i byggeriet i Brasilien.

- Der er forventning om, at der skal falde et par ordrer til det brasilianske marked. FLSmidth indikerer, at der er mere på vej fra samme kunde, og så ved vi fra andre situationer, at når først den ene store cementproducent begynder at ekspandere, så kan vi få en lemmingeeffekt, hvor de andre også ekspanderer. Så dagens ordre kan betyde, at vi kommer til at se større aktivitet, også fra andre spillere på det brasilianske cementmarked, siger Patrik Setterberg.

Der er tale om en ordre, som allerede har været omtalt i offentligheden, idet selskabet 2. juli bekræftede, at der var underskrevet en kontrakt. Dengang blev værdien af kontrakten dog ikke oplyst.

Læs også: FLS' Brasilien-ordre 265 mio. kr. værd

FLS' finansdirektør, Poul Erik Tofte, bekræfter over for, at der kan være mere på vej.

- Det vil tiden jo vise, men der er flere pakker, og dette er blot den første pakke, som er den varme del, pyro-delen, forklarer finansdirektøren og tilføjer, at der nødvendigvis må komme flere ordrer med levering tre-seks måneder senere til samme producent, hvis anlæggene skal bringes til at fungere.

- Og vi synes jo, at vi ligger med en fordel i forhold til de ordrer, vurderer Poul Erik Tofte.

Det er ikke sædvanligt - men heller ikke ukendt - at en producent vælger at splittet sin ordre i flere dele, oplyser Poul Erik Tofte.

Læs også: FLSmidth er presset på indtjeningen

Han vil ikke konkretisere, hvor stor den samlede ordre kan blive.

- Men det er klart, at en ordre på fem fabrikker - det vil være en stor ordre, siger finansdirektøren.

FLSmidth har i det hele taget et optimistisk syn på den brasilianske cementindustri. Ikke mindst i kraft at det udbygningsbehov, som dels VM i fodbold i 2010, dels OL to år senere giver anledning til.

- Brasilien er et land, der investerede meget i cementproduktion for 10-12 år siden. Nu er de nået til et punkt, hvor der igen er behov for at ekspandere, siger Poul Erik Tofte.

Læs også: FLSmidth indgår forlig for 25 mio. dollar

Den danske ingeniørkoncern ser en vækst i Brasiliens cementindustris produktionskapacitet fra nuværende 50 mio. årston til 74 mio. årston i løbet af de kommende 4-5 år.

- Vi synes, at vi står fornuftigt på grund af vores gode erfaringer til at tage del i den vækst, siger finansdirektøren.

Det brasilianske marked er præget af store producenter med flere anlæg, og derfor ser FLSmidth ifølge Poul Erik Tofte ikke et større marked for FLSmidths opfølgende serviceydelser som drift og vedligeholdelse, som koncernen har held til at afsætte i andre dele af verden og som koncernen har et ønske om at ekspandere i.