FLS bekræfter cementaftale i Oman

FLSmidth bekræfter mandag formiddag rygter i medierne i Oman omkring en kontrakt på levering af cementudstyr til Oman Cement Company.

FLSmidth bekræfter mandag formiddag rygter i medierne i Oman omkring en kontrakt på levering af cementudstyr til Oman Cement Company. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

FLSmidth bekræfter mandag formiddag rygter i medierne i Oman omkring en kontrakt på levering af cementudstyr til Oman Cement Company.

»Hvis og når forudbetaling er modtaget, og kontrakten bliver bindende, vil vi omgående oplyse markedet herom, skriver FLSmidth i en meddelelse til fondsbørsen.

Det er syvende gang i 2013, at FLSmidth bekræfter rygter i forskellige medier. Kun en af de foreløbige aftaler har dog indtil nu resulteret i en endelig ordre.

Således præsenterede den danske ingeniørkoncern den 13. november en ordre med en værdi af 140 mio. euro - eller godt 1 mia. kr. - på levering af transport og stakkerudstyr til Qatar Primary Material.

Ordren havde været beskrevet i medierne i Qatar allerede i august, hvilket fik FLSmidth til at udsende en meddelelse tilsvarende mandagens.

FLS-aktien får lidt medvind fra rygtebekræftelsen og stiger med 0,5 pct. til 263 kr. mandag formiddag.