Flot vækst for DSV-konkurrent

Den schweiziske transportgigant og DSV-konkurrent Kuehne + Nagel har oplevet en kraftig vækst i årets andet kvartal med en stigning i omsætningen på 16 pct. og fremgang på bundlinjen på hele 27 pct. i forhold til samme periode året før.

Det fremgår af halvårsrapporten fra selskabet.

Samlet steg omsætningen til 5,1 mia. schweizer franc (22,8 mia. kr.), mens nettoresultatet steg til 135,1 mio. schweizer franc (605 mio. kr.). Analytikerne havde, ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg News, ventet et nettooverskud på 134 mio. schweizer franc.

RB-Børsen