Flot soliditet hos Capinordic-kunder

Capinordic's hovedsæde i Tuborg havn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Langt de fleste af Capinordic Banks kunder havde en smuk soliditet, da banken lånte dem penge i 2006, 2007 og 2008. Det viser et bilag, som tidligere bankdirektør Henrik Juuls advokat Mogens Gaarden fremlagde i Østre Landsret i går under sin afsluttende procedure.

Gaarden fokuserede på de 44 udlåns­engagementer, som Finansiel Stabilitet har kritiseret under erstatningssagen. 77 pct. af udlånskunderne opviste en soliditetsgrad på over 20 pct. Det betyder, at kunderne var så solide, at banken kunne anvende dem som sikkerhed for lån i Nationalbanken.

Da finanskrisen ramte, faldt kundernes soliditet, og en række af udlånene endte med at give tab.

»Men sådan gik det for rigtigt mange danske banker, som i årene fra 2008 og frem til 2013 tabte og nedskrev i alt 191 mia. kr.,« påpegede Mogens Gaarden.