Fløjkrig i Trygs ejerkreds

Den siddende ledelse i TryghedsGruppen udfordres nu af en voksende skare af kritiske repræsentanter, der vil gøre op med den nuværende forretningsstrategi og lade forsikringskunderne få del i den milliardstore pengetank.

Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om rebellen over dem alle, Jørn Astrup Hansen, falder for aldersgrænsen på 70 år og dermed ikke længere kan være en del af det magtfulde repræsentantskab i TryghedsGruppen, har han sørget for, at en række soldater er klar til at tage kampen op med den siddende ledelse.

TryghedsGruppen sidder på en gigantisk pengetank i form af deres 60 pct. ejerskab af forsikringsselskabet Tryg – de resterende 40 pct. er solgt fra som aktier via Fondsbørsen, og mens den nuværende bestyrelse fastholder, at TryghedsGruppen er en selvejende institution, vokser andelen af repræsentanter, der ser forsikringstagerne som ejere og dermed rettighedshavere til milliardformuen.

Repræsentantskabets 70 repræsentanter bliver valgt af Trygs mere end en mio. kunder i en løbende proces over fem år fordelt på fem regioner i landet, og på det seneste valg i Region Midtjylland i sidste uge valgte forsikringstagerne 16 repræsentanter, hvoraf de ni erklærer sig som udfordrere til den nuværende strategi i TryghedsGruppen, hvor fokus primært er på at tjene penge til forsikringsselskabet Tryg.

Blandt de ni er blandt andre folketingspolitikeren Fatma Øktem, regionsrådsmedlem Kurt H. Jørgensen, professor på Institut for økonomi på Aarhus Universitet Tom Engsted og Benny Jensen, tidligere mangeårig bankdirektør i blandt andet Midtbank. Og det er blandt andre disse, der vil køre Jørn Astrup Hansens kamp mod den siddende ledelse videre

.»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, at der er nogle ting, der kan gøres anderledes. Jeg er ikke stillet op for at bakke den nuværende bestyrelses beslutninger op. TryghedsGruppen ejede engang Tryg 100 pct., og i dag ejer de kun 60 pct. Det dækker jo over nogle eklatante fejldispositioner af rang. Man har formøblet et 100 pct. ejerskab uden reelt at få noget til gengæld for det,« siger Kurt H. Jørgensen og henviser til fejlslagne investeringer i eksempelvis fitnesskæden S.A.T.S. ved salget af 40 pct. af aktierne.

Kurt H. Jørgensen, der sammen med en række andre er blevet opfordret af Jørn Astrup til at stille op, vil ligesom de øvrige udfordrere gøre op med tanken om, at TryghedsGruppen er en selvejende institution, som den nuværende bestyrelse kalder det.

»Jeg køber ikke den der forklaring, som man har iscenesat sig selv med, at det er en selvejende institution med en vis form for medlemsindflydelse. Det er forsikringstagerne, der er ejerne. Sådan er det,« siger Kurt H. Jørgensen.

Uenighed om strategi

I november vedtog repræsentantskabet i TryghedsGruppen en ny forretningsstrategi, hvor fokus er på at sikre forsikringskoncernen Tryg et solidt kapitalgrundlag og TrygFonden et stabilt uddelingsniveau. Altså skal der tjenes penge til forsikringsselskabet, og resten skal uddeles til almennyttige formål.

Dermed glemmer man igen de vigtigste, nemlig forsikringstagerne, mener udfordrerne.

»For mig er det helt afgørende, at den enkelte forsikringstager får indflydelse, og så må det være de stemmer, der kommer fra forsikringstagerne, der afgør, hvordan den fremtidige strategi skal være. Og der tror jeg, at man vil se, at den strategi, man har kørt hidtil, vil blive ændret i løbet af et par år,« siger Benny Jensen.

Han påpeger desuden, at der er et paradoks i, at fire medlemmer af bestyrelsen i TryghedsGruppen, som skal varetage forsikringstagernes interesser, ifølge reglerne også skal sidde i bestyrelsen i forsikringsselskabet Tryg, der varetager aktionærernes interesse.

»Man kan ikke sidde det ene sted og varetage interessen om lavest mulige forsikringspræmier og så det andet sted vælge at forhøje forsikringspræmien. De er blevet kraftigt hævet i 2012,« siger Kurt H. Jørgensen.

Paradokset er også skyld i, mener Benny Jensen, at det nuværende bestyrelsesmedlem Jens Bjerg Sørensen ikke blev genvalgt til repræsentantskabet ved valget i sidste uge og dermed må forlade bestyrelserne.

Benny Jensen og Jørn Astrup kalder det seneste valg i Region Midtjylland for et nederlag til bestyrelsen og dens holdning, og de anklager bestyrelsen for lukkethed.

»Indtil 2008 hørte medlemmerne ikke noget til TryghedsGruppen. Generalforsamlingen blev afskaffet i 1991, til de ordinære repræsentantskabsmøder er der ikke adgang for pressen, og indtil 2008 var der ikke kampvalg til repræsentantskabet. Bestyrelsen udpegede selv repræsentanterne, som var pålagt tavshedspligt,« siger Jørn Astrup Hansen, men det bliver afvist af Jens Bjerg Sørensen.

»Der er et repræsentantskab, der består af 70 mennesker, som træffer alle beslutninger. Der er et valg, der foregår på demokratisk vis, hvor alle medlemmer har mulighed for at stemme på deres kandidat, så jeg kan ikke se, at der skulle være nogen form for lukkethed i det,« siger han.

Vil lægge låg på fløjsnak

I et forsøgt på at undgå for meget uro i repræsentantskabet forsøger den nuværende ledelse at lægge låg på uenighederne.

Næstformand Jørgen Huno Rasmussen erkender, at bestyrelsen og formanden skal kunne samle de to fløje og skabe et enigt bagland.

»Lige præcis – og det er vi godt i gang med. På det sidste repræsentantskabsmøde var der bred enighed om, at nu måtte det der fløjsnak være historie, og det er min oplevelse, at vi har lagt det bag os,« siger han.

Spørger man den afgående repræsentant Jørn Astrup Hansen, peger udviklingen dog fortsat i retning af et opgør mellem den siddende ledelse og udfordrerne.

»Nu kommer jeg desværre ikke til at skrive det sidste kapitel, for jeg træder ud nu, men jeg tror, at der er sat en bevægelse i gang, som bestyrelsen ikke vil kunne standse,« siger Jørn Astrup Hansen.