Flittig brug af open source

|KORT NYT:| Det offentlige er flittige brugere af den ofte gratis open source-software.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

68 procent af myndighederne - stat, regioner og kommuner - anvendte open source-software på et eller flere områder i 2010 mod 52 procent i 2009. Navnlig er kontorpakker - à la OpenOffice i modsætning til den licensbetalte Microsoft Office - blevet mere udbredt, nemlig 20 procent mod 13 procent året før.

Men især besværet med at tilpasse programmerne til de tungere fagsagssystemer er en barriere for at skifte, fremgår det af rapporten »Den offentlige sektors brug af IT 2010«, som Danmarks Statistik har lavet for IT- og Telestyrelsen og Den Digitale Taskforce.

Open source betyder, at softwaren oftest kan bruges uden betaling, og at enhver har adgang til kildekoden. Eksempler er internetprogrammet Firefox, serverprogrammet Apache, kontorpakken OpenOffice og selve styresystemet Linux. Open source-software findes til både Windows-, Mac- og Linux-verdenen. Th.