Flertal: Ja til privat Kattegatbro

Socialdemokraterne, Venstre og DF er enig med transportminister Flemming Hansen, der vil lukke private investorer ind i offentlige infrastrukturprojekter. F.eks. en bro over Kattegat.

»Forløbet om Scandlines var uskønt, men det var det muliges kunst,« siger transport- og energiminister Flemming Hansen, her flankeret af Wolfgang Reuter fra Deutsche Bahn (th) og Michael Birch fra transportministeriet (tv) ved pressemødet i juni måned, hvor salget af Scandlines blev offentliggjort. Arkivfoto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere
En kommende Kattegatbro kan meget vel ende med at blive finansieret gennem et offentlig-privat partnerskab (OPP).

Transportminister Flemming Hansen (K) åbner nu op for muligheden – og et politisk flertal bakker op.

»Den melding er fornuftig og konstruktiv. Vi er meget varme på en Kattegatforbindelse, og det er vigtigt at analysere alle mulige værktøjer,« siger Magnus Heunicke, trafikordfører for Socialdemokraterne.

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentsen hilser også idéen velkommen.

»Det er noget, vi har talt om tidligere, og jeg finder tiden inde til, at private investorer bliver lukket ind, når vi taler store offentlige investeringer. Men vi skal først have en politisk dialog med de interesserede, så vi kan få et politisk beslutningsgrundlag. Det skal udvikles, og vi må sætte vores embedsværk i gang.«

Flere mulige modeller
Regeringens faste støtteparti hilser også et muligt OPP-samarbejde velkomment.

»Dansk Folkeparti er selvfølgelig imødekommende overfor ethvert privat initiativ i forbindelse med udbygning af infrastrukturen. Det er vi, fordi det kan bringe vores infrastruktur på forkant i verdenssammenhænge. Jeg er også sikker på, at danskerne er parate til at betale for at komme frem fra A til B. Bare det går hurtigt,« fortæller trafikordfører Walter Christophersen (DF).

Transportministeren har endnu ikke lagt sig fast på, hvilke OPP-modeller der kan bruges, men peger på flere mulige. En model er, at staten garanterer for lånet, men lader en privat aktør låne pengene og opføre anlægget. En anden model er at lade en pensionskasse stå for finansieringen af f.eks. en Kattegatbro, som staten så afbetaler over en årrække.

Fordelen for pensionskassen er et sikkert afkast over en lang årrække, mens staten slipper for at skulle investere milliardbeløb på en gang og desuden kan reducere risikoen ved større anlægsprojekter. Socialdemokraterne sætter dog visse begrænsninger for de forskellige modeller:

»Når den står der og er betalt hjem, så skal den være statens ene og alene. Det er statens risiko, og derfor bør det også være staten, som ejer den, når den er opført. Men i opførelsesperioden må den gerne være ejet af private. Man kan jo heller ikke forestille sig en Storebæltsbro, der var ejet af private, for hvis den brød sammen, så vil det være statens opgave at få lavet en ny,« siger Magnus Heunicke.

Kristian Pihl Lorentzen afviser heller ikke, at der kan opstå begrænsninger i OPP-samarbejdet.

»Det er klart, at brugernes interesser skal varetages, og der kan blive forskellige bindinger, som vi kan blive nødt til at lægge ind. Vi kan for eksempel ikke lade brugerbetaling tage himmelflugt, og det tror jeg heller ikke, private investorer er interesseret i,« siger han.