Flertal er imod øget Nordsø-beskatning

Hvis det stod til den danske befolkning, så blev der ikke pillet ved beskatningen af Nordsø-olien, som regeringen ellers har planer om.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen er på kollisionskurs med et flertal af danskerne i spørgsmålet om beskatning af Nordsø-olien, skriver Jyllands-Posten mandag.

Mens både Socialdemokraterne og SF taler åbent om at øge beskatningen af Nordsø-olien, svarer 52,1 pct. i en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for Jyllands-Posten, at politikerne skal holde fingrene fra skatteskruen over for Dansk Undergrunds Consortium (DUC) anført af A.P. Møller - Mærsk.

30 pct. ønsker, at DUC og Mærsk skal aflevere en større andel af Nordsø-milliarderne til statskassen.

»Med 2003-aftalen er skatten for DUC steget fra et niveau omkring 40 pct. til godt 66 pct. af overskuddet fra olie- og gasproduktionen. Det svarer til, at staten får 2 kr., hver gang selskaberne i DUC får 1 kr.,« siger Anders Würtzen, chef for public 8affairs i A.P. Møller - Mærsk.

Netop nu er et udvalg 8anført af skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i gang med et serviceeftersyn af Nordsø-aftalen fra 2003.

Selv om aftalen er uopsigelig til 2042, har regeringen forklaret, at eftersynet skal sikre, at »staten får størst muligt udbytte af olien og gassen i Nordsøen«.