Flere virksomheder køber sig til beskyttelse

Antallet af virksomheder, der vil beskytte sig mod svig og kriminalitet, er i hastig vækst, lyder det fra to af landets største revisionsvirksomheder, som øjner et nyt forretningsområde.

Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens Aller og Nets har travlt med at undersøge, hvem der har kendt til brugen af ulovlige kreditkortoplysninger og hvornår, bruger resten af dansk erhvervsliv i stigende grad penge på at undgå en lignende situation.

Virksomhedernes efterspørgsel efter interne og eksterne kontrolsystemer til at sikre sig mod eksempelvis bestikkelse, IT-kriminalitet eller kartelaftaler, er i så hastig vækst, at flere af landets største revisionshuse har oprettet særafdelinger til formålet.

KPMG forventer, at området for svig, der normalt betegnes med det engelske begreb »fraud« og dækker over svindel både hos leverandører og virksomhedens egne ansatte, fremover vil udgøre 50 procent af revisionshusets forrretning. Tidligere har det udgjort ti procent.

»I takt med, at virksomhederne bliver mere og mere afhængige af IT og i takt med globaliseringen, bliver de også mere udsatte. Vi træner blandt andet deres medarbejdere i at blive mere opmærksomme på svindel, men først og fremmest hjælper vi virksomhederne med at analysere de risici, de står overfor og fastlægge nogle retningslinjer og værktøjer som blandt andet whistleblow-ordninger,« siger Chris Iversen, partner og leder af det to år gamle program »Fraud Awareness Træning« til virksomheder.

Alle afdelinger er udsatte

Også PwC genkender tendensen. Her oprettede man for to år siden afdelingen »forretningsetik«, der siden er vokset med næsten 50 procent om året.

I dag har revisionsfirmaet 100 ansatte, der forebygger og afslører kriminalitet i virksomheder. Desuden har PwC netop opkøbt en IT-virksomhed, der skal hjælpe med at forbedre IT-sikkerheden hos PwCs kunder.

»Det er ikke længere kun få, globale virksomheder, der har opdaget, hvor alvorligt det kan være for en virksomhed, hvis de ansatte begår ulovligheder,« siger Brian Christiansen, der leder PwCs Risk Assurance-afdeling.

Han forklarer også, at svindel kan forekomme blandt alle typer af medarbejdere, fra salgs- og indkøbsafdelinger til økonomifunktionen. Også ledere kan være involveret, som også flere kilder peger på har været tilfældet i skandalesagen hos Aller.

»Vi har set sager fra virksomheders økonomifunktioner, hvor medarbejdere har oprettet bankkonti i eget navn, som de så overfører penge til. Det kan også være indkøbere, der presser leverandører til for eksempel at levere private tjenester til dem som betingelse for at få ordren hos virksomheden,» siger Brian Christiansen.

Selv modtager han hver måned en opgørelse over, hvad hans medarbejdere har brugt virksomhedens penge på.

»Generelt handler det om, at hvis man råder over noget, andre gerne vil have – som for eksempel kreditkortoplysninger – skal man som virksomhed være meget opmærksom på, hvem der har adgang til det, og som benytter sig af det,« siger han.

Whistleblowere ingen garanti

Netop i år har finanssektoren fået indført en obligatorisk såkaldt whistleblower-ordning, som også flere danske virksomheder har indført de senere år. Her kan medarbejdere, leverandører og andre anonymt tippe virksomheden om ulovligheder. Ifølge Brian Christiansen er det værktøj dog ingen garanti for, at ulovligheder bliver opdaget.

»Men det virker, når en virksomhed eksempelvis fyrer en medarbejder, som kender til ulovlighederne. Så ser vi ofte, at de kvitterer med at bruge whistleblower-ordningen, så de tidligere kollegaer også bliver fyret,« siger han.

Mens Deloitte er revisor for Aller, er det PwC, der skal stå for virksomhedens undersøgelse af de påståede ulovligheder.