Flere vil flytte data fra USA til Europa

Amerikanske virksomheder reagerer efter underkendelse af dataudvekslingsaftale ved EU-Domstolen. Ny og bedre aftale skal være på plads inden februar - ellers går de europæiske datatilsyn i krig.

Den 15 år gamle dataudvekslingsaftale mellem USA og Europa blev for en måned siden underkendt af EU-Domstolen som ulovlig. Illustration: Iris/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Mens der fortsat arbejdes på højttryk mellem EU og USA for at få forhandlet en ny og sikrere dataudvekslingsaftale på plads, overvejer stadig flere amerikanske virksomheder at flytte data fra USA til Europa som en investering i fremtiden.

De europæiske datatilsyn har givet EU-Kommissionen og den amerikanske regering en frist til udgangen af januar til at finde en erstatning for den 15 år gamle »Safe Harbour«-dataudvekslingsaftale, som EU-Domstolen i oktober underkendte i en banebrydende afgørelse. Ellers vil datatilsynene begynde at rejse sager mod ulovlig overførsel af europæeres personlige oplysninger.

USA betragtes ikke som et datasikkert land, og derfor skal virksomheder, som ønsker at opbevare europæiske data fysisk i USA melde sig til ved at udfylde et onlineskema hos det amerikanske handelsministerium, hvor de på tro og love angiver, at de vil beskytte europæeres data efter europæiske forskrifter. Omkring 4.000 amerikanske virksomheder - heriblandt alle de store teknologigiganter som Google, Apple, Microsoft og Facebook - har meldt sig til.

Flere ser mod Europa

Den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, drøftede tirsdag over telefonen behovet for at få en ny dataaftale på plads, oplyste Det Hvide Hus bagefter og kaldte den »vital for både den amerikanske og europæiske økonomi«.

Imens overvejer stadig flere amerikanske virksomheder at flytte de data, som lige nu lagres på servere i USA, til Europa, skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal,

»Risikoen for, at alternative mekanismer (til dataoverførsel mellem Europa og USA, red.) kan vise sig heller ikke at være lovlige, får førende virksomheder til at undersøge at lægge data i Europa,« siger Christian Borggreen, direktør for international politik i Computer & Communications Industry Association, som repræsenterer bl.a. Amazon, Facebook og Google, til avisen.

I forvejen er mange af datagiganterne i færd med at bygge datacentre i Europa. Senest har Apple besluttet at bygge sine første to europæiske datacentre i henholdsvis Foulum ved Viborg og Athenry i Irland, hvor begge skal være klar i 2017. Internetgiganten Google åbnede i 2011 et datacenter i Finland og er ved at bygge endnu et i Holland. Verdens største sociale netværk, Facebook, startede i Luleå i Nordsverige i 2013.

Ny aftale skal vurderes årligt

Allerede i 2015 vil virksomheder i Vesteuropa ifølge analysehuset Gartner, der følger teknologimarkederne tæt, bruge 251 milliarder kroner (37 milliarder dollars) på netbaserede tjenester, hvor programmer og data ligger i store, centrale datacentre.

EUs justitskommissær, Věra Jourová, sagde forleden, at en kommende »Safe Harbour 2.0«-aftale skal tages op til vurdering en gang om året, og at EU-Kommissionen ønsker, at de europæiske datatilsyn »får en mere aktiv og synlig rolle i systemet, end det tidligere var tilfældet«.

EU-Domstolens underkendelse kom efter den tidligere amerikanske efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer af massiv amerikansk spionage og aflytning foretaget af den skandaleramte amerikanske efterretningstjeneste NSA og andre amerikanske myndigheder.