Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det fremgår af tredjekvartalsregnskabet, som kom torsdag morgen. Telenor i Danmark har nu over to millioner mobilkunder - en fremgang fra 1,965 millioner til 2,018 millioner. Men kunderne taler og forbruger mindre end tidligere. Derfor falder Telenors omsætning i Danmark fra 1,981 millioner norske kroner til 1,961 millioner. Til gengæld er driftsresultatet steget fra 13 millioner til hele 173 millioner norske kroner i perioden juli-september. Indtjeningsgraden er steget fra 23 til 25 procent på tre måneder.
Mobilkunderne talte i 2. kvartal i år i gennemsnit 191 minutter om måneden. Det tal er nu faldet til 180 minutter om måneden. Samtidig falder den gennemsnitlige omsætning pr. dansk kunde fra 240 norske kroner i april-juni til 225 kroner i juli-september.
9.000 lægger røret på
Antallet af bredbåndskunder er faldet med 1.000 til 262.000, mens antallet af kunder med IP-telefoni er steget tilsvarende til 132.000. Til gengæld falder antallet af fastnetkunder fortsat. 9.000 har lagt røret på i perioden, så Telenor i Danmark i dag har 152.000 fastnetkunder.
Telenor-koncernen ejer i Danmark de nu neddroslede varemærker Sonofon og Cybercity samt lavprismobilselskaberne CBB Mobil og Bibob og endelig TV-leverandøren Canal Digital.
Sidst i august fyrede Telenor 125 medarbejdere, heraf 35 ledere, i Danmark.
Faldende omsætning hos Telia
Svenske Telia, som er Nordens største teleselskab, mistede omsætning i tredje kvartal men sikrede sig til gengæld en pænere bundlinie ved at stoppe strømmen af kunder, der lige kikker ind og får ny og billig mobiltelefon, inden de snarest muligt iler videre til konkurrenten. Telia forbedrede sit kvartalsregnskab med 25 millioner svenske kroner til 417 millioner.
Danmarks største teleselskab, TDC, aflægger først kvartalsregnskab 6. november.