Det skal være nemmere for danske patienter at komme med i forsøg med ny medicin og medicinsk udstyr, medicinalindustrien skal have lettere ved at få godkendt deres forsøg med nye lægemidler, og lægerne på hospitalerne skal have mere tid til at forske.

Sådan lyder nogle af de forslag, som sundhedsminister Bertel Haarder (V) skal i gang med at føre ud i livet.

Forslagene kommer fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS), som blev nedsat for et år siden af den daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) for at dæmme op for en truende udflytning af medicinsk forskning.

Medicinalindustrien, som i forvejen finansierer langt størstedelen af medicinforsøg i Danmark, vælger i stadig stigende grad at lægge forsøg med nye lægemidler i lande som Kina og Indien eller Østeuropa, som inden for de seneste år har investeret massivt i området, mens regionerne herhjemme har haft sparekniven fremme.

Læger, forskere og medicinalindustri er enige. Hvis ikke den kliniske forskning styrkes herhjemme, vil konsekvensen være, at danskerne i fremtiden får sværere ved at få adgang til at prøve den nyeste behandling inden for en række sygdomsområder.

»Danmark har stærke traditioner for klinisk forskning og kan bryste sig af at høre til blandt de bedste i Europa. Vi har en befolkning, som har en positiv holdning til at deltage i forsøg, vi har sundhedsstatistiske registre og biobanker og en velfungerende offentlig sektor. Men vi bliver presset udefra, og derfor er det nu, vi skal gøre noget for at styrke vores position. Klokken er faldet i slag,« siger Poul Jaszczak, overlæge ved Herlev Hospital og formand for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS).

Forsøg ud på Sundhed.dk

NSS, som består af repræsentanter for industrien, regionerne, Sundhedsministeriet, læger, forskere og patienter, er nået frem til, at den største udfordring for Danmark, når det gælder klinisk forskning, er at gennemføre afprøvninger hurtigt. Det skyldes dels, at det tager forholdvis lang tid at få godkendt forsøgsprotokoller, dels at det tager tid af rekruttere de nødvendige patienter til forsøgene, fordi det danske sygehusvæsen er præget af små enheder, og fordi arbejdet med at rekruttere patienter ikke er organiseret.

For at få flere patienter med i forsøgene hurtigere, foreslår udvalget, at det fremover bliver muligt for patienter selv at finde frem til forsøgene på Sundhed.dk.

»Ved at sikre en nem og offentlig tilgang til information om forsøgene, gør vi det hurtigere at rekruttere patienter, samtidig med at patienterne får bedre mulighed for at afprøve nye lægemidler,« siger Poul Jaszczak.

I dag deltager i alt omkring 100.000 danske patienter hvert år i klinisk forskning i Danmark, heraf knap 25.000 i forsøg med ny medicin. Det placerer Danmark på en international 16. plads. Patienterne bliver rekrutteret til forsøgene enten af læger, der har dem i behandling, eller via annoncer i dagspressen.

Samtidig bakker NSS massivt op om en forenkling og afbureaukratisering af det videnskabelige komitésystem, som blev offentliggjort lige før påske. Komiteerne, der er regionalt baserede, står for godkendelsen af forsøgsprotokollerne. Og endelig tager NSS fat på det problem, at hospitalslægerne i dag har svært ved at finde tid til at deltage i klinisk forskning ved at foreslå, at der oprettes stillinger, hvor en del af tiden er reserveret til forskning.

Vigtigt med generelt fokus

Lægemiddelindustrifore-ningen (Lif), der har presset hårdt på for at få styrket den kliniske forskning herhjemme, og som også har været stærkt involveret i NSS' arbejde, glæder sig over de konkrete forslag, som NSS er nået frem til.

»Isoleret set er de enkelte tiltag meget fine og gode. Men måske er de lidt for isolerede. Det er vigtigt, at fokusset på patientrekruttering ikke betyder, at vi mister fokus på, at der er behov for en generel offentlig fokus, herunder flere penge til at styrke den kliniske forskning herhjemme,« siger specialkonsulent i Lif, Jakob Bjerg Larsen med direkte henvisning til sidste uges omtale i Berlingske Business af de manglende midler til at drive uafhængige medicinforsøg på kræftområdet.

Poul Jaszczak afviser dog, at NSS skulle have overset den del af diskussionen.

»Jeg hører også til dem, der er utålmodig og ikke synes, det går hurtigt nok med at få fundet ressourcer til området. Men det er ikke nok blot at sige, at der skal flere penge til. Vi skal også pege på, hvor pengene skal bruges, og det gør vi. Der er ingen tvivl om, at de forskellige forslag vil kræve, at der tilføres penge til området. Hvis vi laver stillinger, hvor halvdelen af lægens tid skal bruges på forskning, så er det klart, at det koster noget,« siger Jaszczak.

Forslagene ligger nu på sundhedsminister Bertel Haarders (V) bord. En del af forslagene ventes iværksat i løbet af efteråret.