Flere klager over telegebyrer

»Gebyrskoven gror,« siger Forbrugerrådet, der vil have krav om, at forbrugerne bliver informeret. 17-årig fik regning på 800 kroner for SMS-kvitteringer, selv om han havde fri SMS.

Foto: Christian Sæderup. Teleselskaberne har over sommeren annonceret en række gebyrstigninger. Det kostede blandt andet en 17-årig en sms-regning på 800 kr, selv om han havde fri sms. Forbrugerrådet stiller krav om bedre information.
Læs mere
Fold sammen
»De strammer skruen – og folk er ret ophidsede.«

Forbrugerrådet får stadig flere klager over teleselskabernes omsiggribende og ikke altid særligt synlige gebyrer, i takt med at de almindelige talepriser er under pres.

»Vi kan godt mærke på vor telefonservice, at gebyrskoven gror. Især fordi selskaberne har været meget bly om det. For de fleste kunder kommer gebyrerne som en overraskelse, som de først opdager på regningen. Især når man køber tjenester, bonner opkaldsafgiften igennem, for den er ikke med i abonnementet. Eller hvis man sender mange SMSer, så bonner kvitteringsafgiften igennem,« siger Martin Salamon, økonom i Forbrugerrådets forbrugerpolitiske center.

Typisk overrumples kunderne over opkaldsafgift på omkring 25 øre, hver gang de ringer op fra mobiltelefonen, selv om de har fast månedspris.

Også gebyrer for at aflytte sin telefonsvarer vækker harme. Telia har netop hævet beløbet til det dobbelte af prisen for bare at tale.

»En pæn del af den pris, som kunderne betaler for at ringe, er afdækning af en risiko for teleselskabet. Det ved jo ikke, hvor meget kunden ringer til mobil- eller fastnettelefoner og dækker sig derfor ind med en overpris i forhold til, hvad det koster at ringe til fastnettet. Men når man ringer til telefonsvareren, forbliver kunden jo i teleselskabets eget net, og så er der ingen omkostninger. Dette er i virkeligheden en cashcow (pengemalkemaskine, red.),« siger Martin Salamon.

Flere selskaber brugte sommerferien til at annoncere prisstigninger og nye gebyrer, så mange kunder er på ferie, når fristen for, hvornår de skal reagere for at opsige abonnementet, udløber.

»Det viser bare behovet for, at der varsles direkte og på skrift til alle kunder. Annonceringer i avisen må være døde nu. Når man ser teleselskabernes blyhed, må man også overveje at stille helt konkrete krav til, hvordan forbrugerne skal informeres,« siger Martin Salamon.

»Det bliver bare ved«
17-årige Mads fik en regning på 800 kroner for SMS-kvitteringer, altså en bekræftelse af, at en SMS-tekstbesked var nået frem. Han tegnede abonnement hos Sonofon (nu Telenor) med 5.000 gratis SMSer. De første måneder var regningen godt nok større end forventet, men først den tredje måned nærlæste han den og opdagede punktet »SMS-kvitteringer« til 25 øre pr. styk.

»Jeg kunne ikke forstå, hvad jeg skulle have købt. Jeg havde jo betalt for gratis SMSer og havde ikke fået nogen besked om, at jeg skulle have købt noget,« siger han til Berlingske Business.

Han klagede til Sonofon og fik en art standardsvar om, at han ikke fik pengene tilbage. Forbrugerrådet kunne heller ikke hjælpe ham. Nu har han givet op.

»Ja, jeg er stadig Telenor-kunde, for jeg tror ærligt talt ikke, at de andre er meget bedre. Jeg er bitter på Sonofon men tror ikke, at det havde været meget bedre andre steder. Man kan jo ikke leve uden en mobiltelefon, men der er ingen selskaber, der gør det let for en. Jeg syntes, at jeg gjorde, hvad jeg kunne for at gardere mig, og alligevel fik jeg en stor ekstraregning. Indtil der kommer statslig regulering, bliver dette ved,« siger han.


Læs også:

Se, hvad teleselskaberne opkræver