Flere hemmeligheder om Danske Bank

Det er kun godt et år siden, at myndighederne sidst i al hemmelighed vred armen om på Danske Banks øverste ledelse. Dengang skete det også i forbindelse med et udefrakommende pres på landets mægtigste bank, som bekymrede embedsmændene.

Foto: Kasper Palsnov

Det var i maj 2012, da Finanstilsynet krævede, at Danske Bank skulle mindske sit indlånsunderskud med 75 mia. kr. Finanstilsynet gik i aktion, da Danske Bank fik sin kreditvurdering nedgraderet og på kort tid mistede indlån for 29 mia. kroner, fordi nogle investorer ikke ønskede at have deres penge stående i en bank med en svagere kreditvurdering.

Man viste endda Danske Bank det særlige hensyn, at man ikke offentliggjorde aktionen på det tidspunkt, fordi det kunne medføre »uforholdsmæssig stor skade for banken«, som Finanstilsynet begrunder det. Dengang nærmede eurokrisen sig sit højdepunkt, og man frygtede den uro, der kunne opstå.

Aktionen minder unægtelig om det pres, som Nationalbanken i al hemmelighed lagde på Danske Bank i 2008 og 2009. Og selv om det utvivlsomt var klogt, at Nationalbanken gjorde alt for at undgå en uoverskuelig nedtur for dansk økonomi som følge af et krak i den vigtigste og største bank, så er der stadig ubesvarede spørgsmål, efter at Berlingske Business søndag afdækkede et hidtil hemmeligholdt sikkerhedsnet i form af en i princippet ubegrænset lånefacilitet til Danske Bank, da krisen var værst.

Sikkerhedsnettet kunne aktiveres med få timers varsel fra Nationalbankens side for at sikre os mod det utænkelige – et storstilet kollaps i Danmarks største bank. Men var man fra myndighedernes side i virkeligheden så pressede, at der kortvarigt herskede cowboytilstande i det ellers så velordnede danske demokrati? For vi har aldrig her på avisen fået svar på, hvilken lovhjemmel Nationalbanken eller Finanstilsynet havde til denne særlige behandling af Danske Bank. For i lov om finansiel virksomhed er der ingen passager, som giver bemyndigelse til at sikre, at et enkelt pengeinstitut får en særlig støtte eller særbehandling på grund af sin størrelse og vigtighed. Det er først ved at blive til lovgivning i forbindelse med det politiske slagsmål omkring de såkaldt systemisk vigtige banker, som raser netop nu.

Så hvis akutlånet på antageligvis mange milliarder fra det danske samfund til Danske Bank rent faktisk var blevet aktiveret, ville det helt retslige grundlag for aktionen formentlig skulle opfindes til lejligheden. Det er ikke engang sikkert, at offentligheden ville have fået det at vide, hvis Danske Bank rent faktisk havde haft brug for sit hemmelige sikkerhedsnet. For Nationalbanken har fortsat valgt at holde de centrale dokumenter hemmelige med begrundelsen, at hensynet til fremtidige aktioner vejer tungere end offentlighedens indsigt i forløbet.

Vi ved med andre ord ingenting om, hvad hjemlen var til aktionen ud over, at den var begrundet i sikringen af den finansielle stabilitet. Men statshjælpen til Danske Bank er kun den ene side af mønten. For i praksis betyder det også, at myndighederne i det skjulte har kunnet indføre et særligt tilsyn, hvor man lægger pres på den største bank og kan blande sig i dens forretning. Det er omvendt næppe noget, der passer de nålestribede herrer i Danske Banks hovedsæde på Holmens Kanal.