Flere danskere får høj fart på nettet

Tredobling af høje internethastigheder på et år glæder teleministeren, som dog stadig ser behov for at sikre ordentlig mobil- og internetdækning til hele landet.

I 2015 er antallet af danskere med en internetforbindelse på mindst 100 megabit i sekundet ind i huset mere end tredoblet fra 75.000 til 263.000 husstande. Foto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere

Gevinsterne begynder at tikke ind, fordi Danmark spiller på alle heste for at sikre ordentlig mobil- og bredbåndsforbindelse overalt i landet. Stadig flere danskere får nemlig en internetforbindelse i topfart uden risiko for trafikpropper, selv hvis hele husstanden ser hver deres TV-kanaler på den. Til gengæld er der også mange steder i Danmark, hvor dette stadig er ren ønsketænkning.

I 2015 er antallet af danskere med en internetforbindelse på mindst 100 megabit i sekundet ind i huset mere end tredoblet fra 75.000 til 263.000 husstande og udgør nu knap 11 procent af alle fastnetbredbåndsabonnementer. Samtidig har 45 procent af alle husstande – omkring 1,1 million – nu internethastigheder på ti megabit ud af huset, ligesom datatrafikken over mobilnettene på et år er vokset med næsten 84 procent, mens der lægges mere og mere i mobilpakkerne, uden at prisen stiger.

Det fremgår af Energistyrelsens officielle telestatistik, som dækker andet halvår af 2015 og således allerede er en smule forældet, eftersom tele- og internetselskaberne snart har aflagt to kvartalsregnskaber siden da.

Mere fart i pakkerne

Den store stigning skyldes, at teleselskaberne løbende opgraderer hastighederne over kabel-TV-nettene, så folk reelt får mere i pakken for – ofte – de samme penge som før, ligesom det kendes på mobilområdet. Sideløbende anskaffer flere sig internetforbindelser via fiberkabler, som kan levere langt højere hastigheder end både kabel-TV-net og det landsdækkende fastnet, ejet af TDC. Ved årsskiftet havde knap 19 procent internetabonnementer via fiberforbindelser, 29 procent fik netforbindelse gennem kabel-TV-nettet, og 46 procent er koblet på fastnettet.

»Ambitionen er at dække stort set alle husstande, så man er tæt på at kunne bosætte sig hvor som helst i landet. Det er forudsætningen for, at et land kan fungere, for man kan flytte nok så mange statslige arbejdspladser ud, men for at det skal kunne fungere, og man kan bosætte sig, er der krav om dækning. Ellers kan man ikke drive virksomhed, landbrug eller familie. I et velfungerende samfund med en stærkt udbygget infrastruktur er det helt afgørende, at mobil og bredbånd er i verdensklasse – det er min ambition som minister. Derfor glæder det mig meget, at det går den rigtige vej, og at det er til en overkommelig pris, som de fleste har råd til,« fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der også er øverst ansvarlige minister for tele- og bredbåndsområdet.

Rør og ledninger skal genbruges

Han finder »god grund til at takke tele- og energiselskaberne for deres meget store og virkeligt vigtige indsats«.

»Men vi skal også bruge den forsyningsstruktur, som vi har: spildevandsledninger, kloakrør med videre. Det er tåbeligt at grave dyrt, hvis der kan trækkes rør indeni. Og når der udrulles ny infrastruktur, skal man sørge for at lægge tomrør, så der senere kan trækkes flere kabler ud relativt hurtigt. Derfor ser vi nu på, hvilken infrastruktur der kan anvendes til formålet, og hvor den er. Dette skal være en prioritet,« siger Lars Christian Lilleholt.

Folketinget har sat 200 millioner kroner af som økonomisk støtte til områder, der har det svært med ordentlig dækning. Der kan gives op til 70.000 kroner pr. projekt i støtte, når pengene i bredbåndspuljen formentlig senere på måneden frigives mod ansøgning.

»Det løser ikke alt men er med til det. Det er ligesom sukkeret på toppen. Det er stadig afgørende, at teleselskaberne fortsætter med at investere massivt,« siger teleministeren.

Bred politisk aftale skal skabe tryghed

Man kan nu også bruge bolig-/jobordningen (tidligere kaldet håndværkerfradraget) til at købe sig til bedre forbindelser, og staten vil stille flere krav om bedre dækning, når den auktionerer tilladelser til at bruge radiofrekvenser til mobiltelefoni og mobilt bredbånd, første gang senere i år. Endelig skal kommuner og regioner skubbe bedre forbindelser fremad ved at tage nye muligheder som telemedicin – for eksempel lægekonsultation via en videoforbindelse i stedet for fysisk fremmøde – i brug.

Lars Christian Lilleholt vil til efteråret indkalde Folketingets partier til en drøftelse af et moderniseret teleforlig for at få flest mulige partier med i de store linjer, hvor markeds­baseret udvikling og teknologi­neutralitet – at der ikke gøres forskel på, om forbindelserne kommer via mobil-, kabel-TV-, fiber- eller fastnet – stadig ligger til grund.

»Det er vigtigt med brede aftaler, så kurs og retning ikke ændres ved hvert valg. Tele- og energiselskaberne investerer jo omkring seks milliarder kroner om året. De fleste selskaber er internationale aktører, og derfor skal rammevilkårene i Danmark være attraktive,« fastslår ministeren.

I Dansk Industris organisation for IT og tele, DI Digital, kvitterer man for fremrykningen.

»Analysen viser, at markedet for mobil- og fastnetbredbånd i dag leverer varen og er med til at understøtte den digitale udvikling i Danmark,« siger fagleder Peder Søgaard-Pedersen.