Flere banker risikerer tilsyns-smæk

Finanstilsynets påbud om, at Danske Bank skal leve op til højere kapitalkrav, fordi banken har været for uforsigtig i sin risikovurdering, rammer også andre danske banker.

Den her problemstilling er selvfølgelig bredere end Danske Bank« siger Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Store danske pengeinstitutter har været mere uforsigtige end deres nordiske naboer i forhold til at vurdere risici på udlån.

Det betaler Danske Bank nu for, efter at Finanstilsynet har givet banken et påbud. Og sandsynligvis vil også andre af landets største banker få besøg af tilsynet i den kommende tid.

Som Danske Bank selv afslørede i en selskabsmeddelelse mandag aften, så har banken fået et påbud fra Finanstilsynet, fordi tilsynet mener, at banken har været for uforsigtig i sine vurderinger af en række udlån til virksomheder og andre pengeinstitutter.

Samlet set er banken blevet bedt om at lægge erhvervsudlån for 100 milliarder kroner over i bunken med såkaldt risikovægtede aktiver (som også bliver kaldt søjle 1), og samtidig er bankens kapitalkrav øget med otte milliarder kroner til 72 milliarder kroner.

Kravene er blevet mødt med en voldsom reaktion på de finansielle markeder i dag, hvor Danske Bank-aktien er blevet sendt i minus.

Danske banker mere uforsigtige

Men også større banker herhjemme kan blive mødt med krav fra Finanstilsynet. Baggrunden for det nye påbud til Danske Bank er nemlig, at Finanstilsynet i forbindelse med et samarbejde med sine nordiske kolleger har fundet frem til en forskel i praksis i forhold til, hvordan bankerne vurderer risici på udlån ved brug af de såkaldte IRB-regler.

Problemstillingen er kompleks. Men kort fortalt har de øvrige store nordiske banker i højere grad placeret erhvervsudlån under den såkaldte søjle 1, som betyder, at de bliver omfattet af højere kapitalkrav.

Men traditionen herhjemme er, at erhvervsudlånene i højere grad er placeret i søjle to, hvor der er lavere kapitalkrav.

Det nye krav til Danske Bank er derfor blandt andet led i en proces om at få de danske banker på niveau med de øvrige nordiske, forklarer direktør for Finanstilsynet, Ulrik Nødgaard.

»Det er jo Danske Banks erhvervsportefølje, vi har forholdt os til. Men den del af afgørelsen, der handler om, at nogle tillæg, som vi traditionelt har lagt i søjle to, nu i et eller andet omfang skal over og ligge i søjle ét, gælder for andre banker end Danske Bank, men i meget varieret omfang,« siger han til Berlingske Business og fortsætter:

»Den her problemstilling er selvfølgelig bredere end Danske Bank. Men omfanget af pengeinstitutternes forsigtighedstillæg varierer meget. Og under alle omstændigheder vil det vil være en helt konkret vurdering institut for institut,« siger Ulrik Nødgaard.

Disse banker er i farezonen

De andre pengeinstitutter, der har lov til at lave en intern og individuel risikovurdering af deres aktiver ud fra den såkaldte IRB-metode, og dermed er i farezonen for at blive ramt af yderligere kapitalkrav er:

Nordea Bank Danmark (inkl. Nordea Kredit), Jyske Bank, Sydbank, Lån & Spar Bank, Nykredit (inkl. og Nykredit Bank og Totalkredit) og BRF Kredit

Danske Bank overvejer i øjeblikket at klage over afgørelsen, fordi banken ikke mener, at det giver mening at træffe afgørelser ved at sammenligne bankens individuelle kapitalkrav med andre banker.

»Det er vi selvfølgelig uenige i, fordi der er jo nogle krav i lovgivningen og reguleringen, der siger, at de her modeller skal give et retvisende resultat. Der er også krav til bankerne om, at de sammenligner med relevante eksterne data, siger Ulrik Nødgaard.