Flere Amagerbank-ansatte kan beholde deres job

Når BankNordik fredag overtager nøglerne til Amagerbanken, overtager de samtidig flere end de 157 ansatte, de først havde bedt om.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

200 Amagerbankfolk kan fortsætte arbejdet som BankNordik-ansatte.

Det fortæller adm. direktør i Amagerbanken, Steen Hove til Business.dk.

"Da BankNordik kom med deres bud på de sunde dele af banken, skrev de, at de ville overtage 157 filialmedarbejdere, men nu har de besluttet at øge antallet til ca. 200. Det er virkelig glædeligt," siger Steen Hove.

Han fortæller, at antallet af medarbejdere er blevet væsentligt lavere siden banken blev overtaget af Finansiel Stabilitet den 6. februar.

"I perioden har vi haft en naturlig afgang af medarbejdere på lige knap 100 medarbejdere," siger Steen Hove.

Tilbage i den ikke-frasolgte - såkaldt røde - del af Amagerbanken er dermed 175 medarbejdere, som BankNordik har valgt ikke at overtage.

Og blandt dem er der nogen, som der må tages afsked med.

"I dag har vi 175 ansatte i banken og i en overgangsperiode kan det godt være, at tallet er det rigtige,men at det ikke er de rigtige kompetencer, der er til stede. Vi kommer ikke uden om en vis tilpasning," siger Steen Hove, som selv skal stå i spidsen for afviklingen af de 200 af Amagerbankens engagementer, der var for dårlige til at sælge fra, primært ejendomme og ejendomsprojekter.

Mens den sunde - såkaldt grønne del af banken - altså får nye ejere fredag, er afviklingen af de 3/4 af bankens forretning, som den røde bank udgør, noget der kommer til at tage længere tid, især frasalget af kontorareal, som der er rigtig meget af på det københavnske marked.

Dermed vil der være arbejde til nogle folk i den røde del af banken et godt stykke tid endnu.

"For nogle af tingene kan der godt gå en længere periode," siger Steen Hove med henvisning til især porteføljen af kontorejendom, hvor det kræver tid og forsigtighed at sælge engagementerne fra uden at oversvømme markedet.