Flemming Hansen har redet stormen af

Godt skudsmål. Transport- og energiminister Flemming Hansen har med seks år på taburetten været den trafikminister, der har siddet næstlængst i jobbet efter socialdemokraten Kaj Lindberg, der havde jobbet mellem 1955 og 1966.

Det er svært at mindes en minister, der har klaret så meget kritik som transport og energiminister Flemming Hansen. Altid har han redet stormen af for ret beset har han heller ikke gjort noget forkert.

Nu har han besluttet, at det skal være slut. Ved næste Folketingsvalg forlader han "Borgen". Vælger statsminister Anders Fogh Rasmussen at køre perioden igennem til 2009, bliver det til otte år i Frederiksholms Kanal, hvor ministeriet har til huse.

Som 68-årig han fyldte år 9. august mener han, det er på tide at give tøjlerne videre. Han kom i Folketinget i 1984 og har været trafikminister fra 2001 til 2005 og transport- og energiminister fra 2005 til i dag. Dertil medlem af Europaparlamentet 1993-95 og formand for nordisk minister fra januar til februar 2005.

- Jeg synes selv, jeg har løst mange opgaver i min tid som minister, og når det er gået godt, er det mest fordi jeg altid sørgede for at have et bredt politisk forlig bag mig og så er det jo svært at vælte en mand, når man lige er blevet enig med ham, siger Flemming Hansen til ErhvervsBladet.

Kritikken har blandt andet gået på de forsinkede IC4 tog og de dårlige skinner, men det kan vel ikke siges at være hans skyld, at der er problemer med gamle skinner.

AfstandRet beset har Folketinget uddelegeret togdriften til DSB, og Flemming Hansen sørger for at have en armslængdes afstand til banerne. Det er DSB, der dirigerer og vælger farven til togene.

- Det var iøvrigt under Jacob Buksti, at IC4 togene blev bestilt, men nu tror jeg, vi bliver glade for dem. Skinnenedbrud har mange tusinde mennesker været forsinket af, men også her har vi fået en fornuftig løsning på fremtiden med et bredt flertal i Folketinget bag. Metroen kører godt nu og snart åbner vi tredje etape til lufthavnen ligesom vi har fået aftalt at bygge en cityring til 16 milliarder kroner, siger Flemming Hansen.

Han er dog ikke ked af at indrømme, at aftalen med Tyskland og den faste Femern Bælt-forbindelse har betydet meget for ham, ligesom salget af Scandlines kom på plads. En meget svær opgave.

- Lige nu må det være det kommende energiforlig, vi bruger meget tid på, ligesom vi er i gang med at sælge dansk energipolitik i udlandet. Der har været meget snak om en Kattegat-bro, men vi må først have et beslutningsgrundlag at arbejde med og vide, hvad budgettet er.

BilinspektionenFlemming Hansen vil dog også pege på privatiseringen og salget af Statens Bilinspektion til spanske Applus+.

Det har betydet en underskov af små virksomheder, at der blev fri konkurrence.

Flemming Hansen vil dog ikke gå rigtig på pension, når han stopper i Folketinget. Han håber, han med sin ekspertise i snart 25 år i landspolitik kan gøre gavn i en række bestyrelser.

- Familiens 11 skoforretninger Holst Sko bestyres af min søn som administrerende direktør, men måske kan jeg få en plads i bestyrelsen, siger Flemming Hansen.