Flekslån reddet - men det bliver dyrere

De danske realkreditobligationer kan ikke undgå at miste sin placering blandt de bedste i EU og står dermed til at blive mindre værd end statsobligationer. Et kompromis, der til gengæld sikrer bankerne ret til fortsat at have meget kapital i realkreditobligationer, kan altså ikke på sigt afværge rentestigninger på flekslån.

Morgenavisen Jyllands-Posten erfarer, at regeringen og EU er nået til et kompromis i realkreditstriden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tovtrækkeriet mellem den danske regering og EU om de danske realkreditobligationers fortsatte status som højlikvide synes nu at føre til et kompromis.

Danmark vinder en halv sejr i den forstand, at det nu tyder på, at realkreditobligationer godt må udgøre mere end de 40 procent af bankernes likviditetsberedskab, som det europæiske banktilsyn, EBA, ellers havde foreslået at sænke barren til. Til gengæld kan realkreditobligationerne ikke undgå at blive degraderet, således at de ikke længere kan betegnes som højlikvide.

Det er Jyllands-Posten, der mandag erfarer, at et kompromis er på vej. Selvom den danske regering altså formår at dæmpe de mest vidtgående tiltag fra EBA, vil løsningen alligevel betyde, at en realkreditobligation bliver mindre værd end en statsobligation.

Kompromisset vil i første omgang ikke føre til højere renter på F1-lånet. Men når realkreditobligationerne ikke fremover vil blive anset som højlikvide, kan man som flekslåner ikke vide sig sikker på sigt. Det fortæller Realkreditforeningens direktør, Karsten Beltoft, til Berlingske Business.

»På sigt kan man ikke vide, hvad der vil ske, men der er en risiko for, at det vil betyde højere renter,« siger han og påpeger, at afgørelsen, på grund af den aktuelt lave rente, kan betyde ekstra høje rentestigninger for de danske boligejere.

»Der vil næsten helt sikkert komme rentestigninger over de kommende år, og med det her vil der så være tale om yderligere rentestigninger, end det, der ellers ville være kommet på grund af konjunkturudviklingen,« lyder det fra Karsten Beltoft, der ikke lægger skjul på, at realkreditsektoren er kede af at få sine obligationer nedgraderet.

»Først og fremmest, fordi det ikke er en saglig afgørelse. Sagkundskaben siger, at realkreditobligationer er lige så likvide som statsobligationer.«

Medlem af Europa-Parlamentet og tidligere økonomiminister Bendt Bendtsen synes også, at det er positivt, at F1-lånene i første omgang sikres mod et rentehop. Imidlertid finder han det » dybt bekymrende, at man accepterer en nedgradering af den danske realkredit.«

»Men fastsætter simpelthen et princip om, at græske statsobligationer er mere likvide og attraktive end danske realkreditobligationer. Og det er de ikke,« siger han.

»Jeg har svært ved at se, at økonomiminister Margrethe Vestager kan udlægge det her som en stor sejr,« siger Bendt Bendtsen, der i sin blog på Berlingske tidligere har anklaget regeringen for at komme for langsomt ud af starthullerne i sagen om realkreditten. Han slår nu fast, at han ville have ageret anderledes, hvis han stadig sad på den økonomiministerpost, som han bestred fra 2001 til 2008.

»Det her er hjerteblod for Danmark, og det kan ikke være meningen, at det er et embedsværk, der skal sidde og beslutte, hvordan dansk realkredit impliceres. Det er det, man har gjort nu. Man har sagt, at den beslutning træffer Kommissionen efter indstilling fra EBA, hvilket betyder, at hvis man vil ændre afgørelsen, skal man finde flertal for det i både parlamentet og ministerrådet, og det bliver meget svært,« siger han.