Fladskærmsbølgen fortsætter

Teknologien har ikke ladet sig slå ud af finanskrise og faldende salg. Der er fortsat fuld fart på nyudviklingen, og der fortsætter med at være masser af muligheder, som vi alle skal tage stilling til før eller siden. Berlingske Business har bedt fem eksperter med fingeren på pulsen om at kikke i deres krystalkugler for at se, hvad vi skal vænne os til at høre og tale om i 2010.

Foto: ROBYN BECK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Allan Bugge, formand for Branchen Forbrugerelektronik (BFE), der repræsenterer de fleste producenter af elektronik til hjemmet, som vi kender det fra Fona, Elgiganten m.fl. forudser:
  • Fladskærmsboom ikke slut: Kæmpesalget af fladskærme fortsætter. Det lader til, at salget i år vil ende på noget over 700.000 apparater, og det vil fortsætte på samme måde. Utroligt mange TV er endnu ikke gjort »fladskærmsagtige«. Der er endnu 2,5 mio. TV-apparater, som forventes udskiftet til fladskæme, når priserne er lave. HD-billedkvaliteten bliver mere og mere synlig, og det trækker salget op. Fladskærme får desuden net-TV-tilslutning. Det er begyndelsen til ikke fuldt Internet-TV men adgang til visse ting på nettet. Endelig kommer de første 3D-modeller. Det bliver ikke det, der rykker meget, men det er med til at skabe fortsat interesse for fladskærmen.
  • Ryk i modtagerbokse: Der er fortsat et stort behov for digitale modtagerbokse - uanset hvordan man får sit TV-signal. Mange er på plads, men mange mangler, og mange vil skifte MPEG2-boksen ud for at kunne se HD eller nye programmer, som de ikke kan se i dag. Salget blev ikke helt så stort som forventet i år, derfor forventer vi et ryk i 2010.
  • Bedre lyd til TVet: 2010 bliver et gennembrud for lydsystemer til TV. TV lyder ikke altid lige godt, fordi rammen er lille og højttalerne små. Det kræver en »soundbar« (et løst lydpanel) eller et »cinemasystem«. Salget er begyndt at stige, men i 2010 vil lydsystemer blive efterspurgt på grund af behovet for at få den totale oplevelse.
  • Gennembrud for Blu-ray: 2010 bliver også året, hvor Blu-ray slår rigtigt igennem. Væksten for Blu-ray ligger foran, hvad DVDen i sin tid opnåede på samme tid. Der er solgt 50.000 Blu-ray-afspillere i år, men næste år slår Blu-ray rigtigt igennem, både i kraft af de rene afspillere og indbygget i lydpanelerne. Men også spillekonsollerne vil få indbyggede Blu-ray-afspillere, de vil ikke kun findes i Playstation. Og det vil betyde kæmpe fremskridt for Blu-ray.