Fitness World var på randen af sammenbrud: »Vi har aldrig oplevet noget lignende«

Fitness World er ved at kæmpe sig ud af den værste periode nogensinde i virksomhedens historie. Kunderne er vendt overraskende hurtigt tilbage, men fremtiden er fyldt med restriktioner og en hel anden oplevelse for dem, der skal i fitnesscentre.

Fitness World har haft en svær vej gennem coronatiden, men fra i dag kan man på ny besøge sit lokale fitnesscenter. Tobias Kobborg

Den dag i marts, da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, står stadig lysende klar for Niels Meidahl, adm. direktør for Fitness World Group. Det var en dag, der ændrede alt for Danmarks største fitnesskæde.

På få timer skulle han sammen med den øvrige ledelse og ejerne i England træffe den mest dramatiske beslutning nogensinde i virksomhedens historie. Alle kædens 184 centre skulle lukke øjeblikkeligt, fordi det at forblive åben sandsynligvis kunne sprede smitten yderligere.