Fiskeindustrien sikret råvarer frem til 2010

EU's ministerråd vedtog i dag at åbne op for importen, så EU's og den danske fiskeindustri er sikret toldfri adgang til fisk og fiskevarer fra tredjelande

I takt med nedgangene i de danske fangster er den danske fiskeindustri blevet global og henter i dag 74 pct. af råvarerne fra lande uden for EU - lige fra hoki fra New Zealand til rejer fra Canada. Også råvarer, som Danmark traditionelt har hentet fra de nære farvande så som torsk og sild, er vi i dag tvunget til at hente i det nordatlantiske område uden for EU.

- Derfor er det vitalt for industrien, at vi nu har ordnede forhold at importere under - og vi glæder os især over, at vi nu har adgang til 20.000 tons rejer til seks pct. fra bl.a. Canada i de næste tre år. Det giver mulighed for billigere og et mere varieret udbud af fisk. Fødevareministeriet har været dygtige til at forhandle for mere fri import, siger formand for Dansk Fisk i DI, Jens Tellefsen