Firmaer vil købe dig for 2 kroner og 50 øre

Hidtil er personlige digitale data blevet købt og solgt af monopolvirksomheder, uden at du fik en bid af kagen. Nu vil flere virksomheder betale dig for dem. Forbrugerrådet ser postivt på tendensen.

Forbrugerrådet Tænk er umiddelbart positiv over for de nye apps og kalder det en ­»udmærket tendens«.
Læs mere
Fold sammen

Nye apps vil betale dig for dine personlige digitale data. Konceptet går helt konkret ud på, at du frivilligt afgiver data om dig selv via spørgeskemaer. Til gengæld bliver du belønnet for indsatsen med f.eks. kontanter eller gavekort til udvalgte hjemmesider. Konceptet står ­således i stærk kontrast til det monopol på ­data, gigantvirksomheder som Google og Facebook hidtil har haft. De har nemlig solgt dine ­personlige data og tjent milliarder, uden at du har modtaget en krone.

Forbrugerrådet Tænk er umiddelbart positiv over for de nye apps og kalder det en ­»udmærket tendens«.

»Vi kan bare konstatere, at den måde, personlige data indsamles og bruges på i dag, ­ikke fungerer. Så det er oplagt, at forbrugeren får mere kontrol over egne data. Hvis de nye apps kan give det, er det kun godt,« siger senior­jurist ved Forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup. Men hun tilføjer, at det er afgørende, hvad virksomhedernes hensigt er med de nye apps.

Preben Mejer, fremtidsforsker i digital udvikling

»Brugerne er ved at lugte lunten. Lunten er bare lidt lang.«


»Hvis appsene skal være et bedre alternativ til den måde, datadeling sker på nu, kræver det, at det er fuldstændigt tydeligt for brugeren, hvor deres data havner, og at den tekniske sikkerhed er i orden, så brugernes data ikke kan hackes,« siger Anette Høyrup.

Brugerne lugter lunten

Seneste skud på stammen af apps, der benytter sig af konceptet, er den engelske app ­­people.io. Appen blev lanceret i England og Tyskland i år, og den kommer muligvis til Danmark og resten af Norden næste år.

People.io lader dig klikke ja eller nej til forskellige spørgsmål. De spørgsmål kan f.eks. omhandle, hvad dit yndlingsmobilmærke er, eller om du bruger Spotify. Som betaling ­optjener du point svarende til ca. 123 kroner om måneden, der bliver omsat til gavekort til udvalgte hjemmesider som Amazon.com.

Grundlæggeren af appen, 30-årige Nicholas Oliver, siger, at hensigten er at give magten over personlige data tilbage til brugeren.

»I dag er der ingen, der ved, hvor deres personlige data er. Eller hvilke data forskellige firmaer har liggende om dem. Det vil vi gerne skabe en bevidstgørelse om, samtidig med at brugerne får ejerskab over deres egne data. Så kan de selv vælge, hvem der må få adgang til dem,« siger Nicholas Oliver, der har en fortid i raklamebranchen. Hans økonomiske profit fra appen kommer fra virksomheder, der ­reklamerer direkte via appen.

»Vi sælger ikke data videre til tredjeparter. Vi analyserer data selv. Så modtager brugeren målrettede reklamer på appen fra virksomheder, som betaler people.io,« siger han.

Nicholas Oliver understreger, at data om brugeren bliver slettet, når profilen deaktiveres.

En lignende app, citizenme, har været på markedet i et par år. Ligesom people.io ­indsamler den flere og mere detaljerede ­oplysninger om dig i takt med, at du besvarer flere spørgeskemaer. Til gengæld optjener du løbende kolde kontanter. Det er f.eks. muligt at tjene 0,25 pund svarende til ca. to kroner og 50 øre, hvis du fortæller, hvad en madras betyder for din søvn.

Brugerne er ved at lugte lunten

Den type apps kan vi lige så godt vænne os til, siger fremtidsforker i digital udvikling Preben Mejer. Han er overbevist om, at brugere kun bliver mere opmærksomme på værdien af personlige data.

»Hvorfor skal de give data gratis til Facebook, hvis de selv kan tjene penge og få mere kontrol over deres data? Brugerne er ved at lugte lunten. Lunten er bare lidt lang,« siger han med henvisning til, at det er en udvikling, der går langsomt, så længe der primært er små aktører på området.

Begejstringen er derimod lagt i skuffen hos IT-Politisk Forening. De mener først og fremmest, at »lønnen«, som appsene tilbyder, er meget lav.

»Det lyder som en meget billig pris for så detaljerige data,« siger Jesper Lund.

Han mener ikke, at konceptet er meget ­anderledes end det, som internetgiganterne Google og Facebook hidtil har gjort med data.

»Basalt set er det samme koncept. Der skal laves en profil af dig til markedsføringsformål. Den ved mere om dig, end du selv gør,« siger han.

Er det ikke positivt, at brugerne selv får en bid af kagen, i stedet for at det udelukkende er virksomheder, der tjener penge på personlige data?

»Det er bedre, at pengene havner hos brugerne end hos monopolvirksomheder som Google. Men ideen om, at det er en tredjepart, der skal opsamle mere information om dig, end du selv er klar over for at sælge det videre til andre, er forkert. Det vil i længden være en dårlig byttehandel for dig. Det bliver ikke gjort i din interesse,« siger Jesper Lund.

Han får opbakning fra Rådet for Digital ­Sikkerhed. Formand Rasmus Theede påpeger, at hovedformålet med den type apps er målrettet markedsføring. Brugeren betaler fortsat med sine data.

»Nogle af spørgsmålene er harmløse. Andre indsamler data af sundhedsmæssig karakter, som f.eks. hvor angst eller nervøs brugeren er. Det kan hurtigt få karakter af følsom persondata. Det kan sælges videre til tredjeparter,« siger Rasmus Theede.