Fire sigtet for ulovlig kopiering

Den svenske kammeranklager kræver 1,2 millioner kroner i erstatning for ulovlig kopiering af film, musik og computerspil.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fire svenskere blev torsdag anklaget for ulovlig kopiering af film, spil og musik via Internet.

Det skete gennem netstedet Pirate Bay, som driver verdens største liste over film, musik og andre mediefiler, som kan findes på nettet. Filerne gemmes ikke hos Pirate Bay, men myndighederne mener, at netstedet hjælper brugerne til at bryde ophavsretsloven ved at gøre det let for folk at få fingre i de ulovlige kopier.

Derfor er den amerikanske film- og pladeindustri også gået til kamp mod Pirate Bay.

De fire svenskere blev torsdag tiltalt for at have organiseret og drevet fildelingstjenesten. De sigtes for i tyve tilfælde at have brugt ophavsretten på musik, ni tilfælde med film og fire med computerspil. Kammeranklager Håkan Roswall har krævet, at de betaler 1,2 millioner kroner til staten. Ligeledes skal deres computere konfiskeres.

Den svenske pladeindustri er glad for, at de fire nu bliver sigtet.