Fire katastrofale kæmpelån skal fælde Roskilde Banks ledelse

Mandag indleder Finansiel Stabilitet den største retssag i striben af banksager mod Roskilde Banks tidligere direktion, bestyrelse og revisor med krav om erstatning på en milliard kroner.

Foto: Brian Bergmann. ARKIVFOTO.
Læs mere
Fold sammen

Retssagen er så omfattende, at Østre Landsret er rykket ud fra sit fornemme domicil i Bredgade i det indre København og har indrettet en helt ny retssal i Søborg på den optimistisk klingende adresse Fremtidsvej 1. De ni sagsøgte og deres advokater samt sagsøger, det statslige oprydningsselskab Finansiel Stabilitet, og selskabets advokater fylder så meget, at landsretten ikke har kunnet finde plads i de eksisterende faciliteter.

Slaget i retssalen på Fremtidsvej står om svimlende en milliard kr., som Finansiel Stabilitet forlanger, at Roskilde Banks tidligere direktion med daværende bankdirektør Niels Valentin Hansen i spidsen, bestyrelsen med manufakturhandler Peter Müller for bordenden og revisionen ved E&Y skal betale. Ni personer og revisionsfirmaet skal altså tilsammen betale de mange penge til statskassen for uforsvarlig drift af banken og uforsvarlig långivning, som ifølge Finansiel Stabilitet fandt sted frem til bankens konkurs i efteråret 2008 for syv år siden.

Finansiel Stabilitet fokuserer især på Roskilde Banks fire største udlån til fire velkendte ejendomsmatadorer, som ultimo august 2008 havde lånt tilsammen 2,8 milliarder kr. i banken. Advokat Christian Alsøe, partner i Gorrissen Federspiel, som fører sagen for Finansiel Stabilitet, lægger ikke fingrene imellem, når han karekteriserer de fire matadorer:

»Det var et fællestræk ved personerne bag de selskaber, som stod for de fire mest tabsgivende engagementer, at de ikke var kvalificerede til at drive virksomhed med ejendomsudvikling, hvilket direktionen og bestyrelsen var eller burde være bevidst om. Kunderne på de fire mest tabsgivende engagementer gik alle konkurs i 2008 og pådrog banken et samlet skønnet tab på 1.891.654.518,68 kr.,« hedder det i det afsluttende processkrift fra Finansiel Stabilitet.

  • Den ene af de fire var Jørgen (Flexplan) Olsen, som var ansvarlig for O2-koncernen. Han var 67 år gammel, da Roskilde Bank indledte samarbejdet med ham. Jørgen Olsen var tidligere gået konkurs med Flexplan-koncernen, som direkte medførte eller medvirkede til, at Kronebanken gik konkurs i 80erne, skriver Finansiel Stabilitet. Jørgen Olsen havde da også overladt ejerskabet af sin nye ejendomskoncern til sin hustru, Alice Olsen.
  • Den anden af Roskilde Banks fire katastrofekunder var Kenneth Schwartz Thomsen, hvis koncern i august 2008 bestod af mere end 30 selskaber med Schwartz Thomsen som ansvarlig. Finansiel Stabilitet peger på, at han var uuddannet og kun 31 år gammel ved låneengagementets begyndelse. Balancen i hans vigtigste selskab, Thorion Invest, voksede med rekordfart fra 735.000 kr. i 2003 til 2,7 mia. kr. i 2007.

    »Kenneth Schwartz Thomsen var kendt som en notorisk dårlig udlejer, idet han misrøgtede sine udlejningsejendomme og ikke mindst sine lejere, ligesom Kenneth Schwartz Thomsen flere gange var blevet politianmeldt for at misbruge østeuropæisk arbejdskraft,« skriver Finansiel Stabilitet og påpeger, at koncernens regnskabsfunktion ikke kunne følge med i de løbende aktiviteter, ligesom oprydningsselskabet gør opmærksom på, at Schwartz Thomsen siden er idømt fem års fængsel og en bøde på 56 mio. kr. for afgiftsunddragelse og skattesvig.
  • Tredje person i Roskilde Banks rædselskabinet er Steen Gude og hans Stones Invest-koncern. Steen Gude var uddannet snedker, og balancen i hans koncern voksede fra 173 mio. kr. til omkring fire milliarder kr. i 2007. Finansiel Stabilitet skriver, at Roskilde Banks ledelse udmærket var klar over, at Steen Gude ikke magtede at styre byggeprojekter og overholde budgetter, og oprydningsselskabet erindrer om, at matadoren siden er idømt seks års fængsel og en bøde på knap 19 mio. kr. for skyldnersvig og bedrageri.
  • Sidste mand i dramaet om »De Fire« er Carsten Leveau, som ejede Centerplan-koncernen. Også her noterer Finansiel Stabilitet, at banken vidste eller i hvert fald burde vide, at Carsten Leveau ikke magtede at styre byggeprojekter, endsige få dem solgt. Allerede i 2003 havde Centerplan et overtræk på fem mio. kr., som banken blot dækkede med nye lån.