Fire gode spørgsmål til kuratorerne

 Pernille Bigaard fra Plesner Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Debel Hansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor bliver der sjældent penge til kreditorer, som ikke har sikret sig med pant?

Søren Aamann Jensen, partner i Kromann Reumert og formand for Kuratorforeningen:

»Det skyldes, at alt i et konkursbo typisk er pantsat. Sådan har det været lige siden, vi fik virksomhedspantet (en ordning, hvorefter virksomheder kan give långivere pant i alt fra gardiner til computere, red.). Kurator varetager således ofte udelukkende panthavernes interesse,« forklarer han.

»Det er kun i de få sager, hvor virksomhedspantet bliver fuldt inddækket, at der bliver penge til medarbejderne og de simple kreditorer. I stort set alle større boer, der indeholder ejendomme, er det hele pantsat eller leaset.

Det er en misforståelse at tro, at konkursboerne behandles af kurator i en black box, som kreditorerne først hører om, når boets behandling er afsluttet. Hvert pantsat aktiv behandles i tæt dialog med den kreditor, som har pant i aktivet. Kreditoren vil typisk have et indgående kendskab til, hvad kurator foretager sig, hvordan sagen skrider frem og hvem, der behandler sagen.«

Ifølge Kuratorforeningens formand har kuratorerne oftest kun to muligheder for at tilvejebringe aktiver. Enten ved at kuratorerne finder skjulte aktiver, eller hvis kuratorerne gennemfører omstødelsessager, hvor det lykkes at hente penge hjem til konkursboet, som uberettiget er udbetalt til f.eks. nærtstående parter kort før konkursen.

Er det en god forretning at være kurator?

Pernille Bigaard, partner i Plesner:

»Det er et svært spørgsmål. Nogle boer er en god forretning, andre er ikke. Vi sidder med nogle boer, hvor vi i løbet af kort tid skal stille op med stor bemanding, som vi kaster ind i opgaven. Det sker, at vi kommer til at arbejde med noget, hvor vi ikke får dækket vores tid, hvis det viser sig, at der ikke er aktiver nok til at dække vores tid.«

Har honorarsagen skadet kuratorernes image?

Boris Frederiksen, partner hos Kammeradvokaten:

»Vi føler selv, at vi har leveret et godt og fornuftigt stykke arbejde. Om landsretten kommer frem til, at vi ikke skal have det honorar, vi har bedt om at få, så er det det. Det er svært se, at vi får ridser i lakken. Ingen af Sandgårdens øvrige mange kreditorer har sagt, at vi ikke har leveret et godt stykke arbejde.

Derfor vækker det undren, at to tidligere ledende medarbejdere, der kendte til omfang, kompleksitet og karakteren af Sandgårdens aktiviteter, klager. Det er ærgerligt, at disse drøftelser ikke er taget undervejs i bobehandlingen. Det kunne have afklaret noget.

Vi er selvfølgelig ærgerlige over de her sager. Vi kan godt se, at det kan være svært at kommunikere meningsfyldt over for offentligheden. Men vi synes, det er svært at få lov at forklare, hvad alle de mange timer (22.000, red.) egentlig er gået til, og hvorfor sagens mange og komplicerede arbejdsopgaver – og dermed timerne – har været nødvendige.«

Kunne du ikke have gået ind i konkurssagen noget før?

Torben Lyst, tidligere juridisk chef i Sandgården:

»Jeg har sendt op til 70 e-mails til kuratellet, hvor jeg har påpeget, hvor de skal gøre, og hvad de bør gøre. Efter at have presset hårdt på tilbage i 2008/2009, fik jeg allernådigst lov til at komme ind til Plesner og fik adgang til min gamle Sandgården e-mail, så jeg kunne sidde og plukke relevante ting. Jeg ville gerne have dykket ned i Sandgårdens servere og elektroniske mapper og derved udpege det relevante – men det fik jeg aldrig lov til.«

»Efterfølgende sendte jeg efter forudgående aftale en nærmest symbolsk regning til kuratellet for det arbejde, jeg havde udført for dem. Det var en kamp at få dem til at betale, selv om min timetakst var langt under deres fuldmægtigtakst. Kuratellet var ganske enkelt ikke interesseret i, at jeg gjorde arbejdet for let for dem.«

Torben Lyst har fremsendt omkring 40 mail-korrespondancer til Berlingske som dokumentation.