Fint med ledelsesopgør i Brøndby

Den seneste exit af bestyrelsesmedlemmer og topchef skaber mulighed for at sammensætte en ny og enig bestyrelse, vurderer professor Caspar Rose fra CBS

Brøndbys bestyrelsesformand Per Bjerregaard er omringet af tomme stole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"Den dramatiske ledelses-exit i toppen af Brøndby IF skaber stor usikkerhed i virksomheden på den korte bane, men når det er sagt, så mener jeg rent faktisk, at det er positivt, at man kan få indsat nogle nye bestyrelsesmedlemmer, som går i takt," siger Caspar Rose, som er professor i corporate governance og børsret på CBS.

"Det, der har været problemet i Brøndby, er, at man har haft en fragmenteret bestyrelse, som ikke kan blive enig. Det har medført, at man har skiftet den ene direktør ud efter den anden. Det, at man nu har mulighed for at få nogle nye folk ind, det gør, at en ny direktør vil få meget større støtte fra bagsædet. Så på den lidt længere bane er udskiftningen positiv," lyder Caspar Roses vurdering.

Caspar Rose vil ikke tage stilling til, hvilken strategi, der er den rigtige for fodboldklubben, Tolkningen af de seneste timers drama er, at de fratrådte bestyrelsesmedlemmer samt adm. direktør Ole Palmå stod for en forandringslinje, som ønskede opgør med ejerforeningens magt for at kunne tiltrække frisk kapital. Sejrherren i det seneste opgør, bestyrelsesformand Per Bjerregaard og de tre tilbageblevne menige bestyrelsesmedlemmer ses om tilhængere af den hidtidige linje.

"Det vigtigste er at få en bestyrelse, der trækker på samme hammel. Den seneste uro har skabt et ledelsesvakuum, som er ødelæggende for virksomheden. Diskussionen om to aktieklasser elelr ej er ikke det, der rykker. Det, det gælder om, er at få ansat en direktør, som alle står bag," siger Casper Rose.