Finske Flybe ser på Widerøe

Det vil være en god løsning for norske Widerøe, hvis SAS sælger selskabet til Flybe Finland, mener dansk flyanalytiker.

Kriseramte SAS er i gang med at sælge Widerøe, der er det største regionale flyselskab i Norge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er langt fra sikkert, at kriseramte SAS sælger norske Widerøe videre til andre nordmænd. Finske Flybe er en mulig køber af Widerøe, der er Norges største regionale flyselskab.

Flybe Finland har sit udgangspunkt i det engelske Flybe, som markedsfører sig selv som Europas største regionale selskab. Det skriver det norske website E24, der citerer en historie i Aftenposten.

”Vi leder hele tiden efter muligheder for at ekspandere i Skandinavien, Norden og de baltiske lande. Vi vil nu se på den mulighed, som er opstået efter at Widerøe er sat til salg,” siger PR-chef i Flybe, Liz Sheridan.

Flybe lægger ikke skjul på sine ambitioner om at vokse. I selskabets seneste halvårsrapport fremgår tydeligt, at selskabet har travlt. Det er ude i markedet for at leder efter områder, hvor det kan blive større.

”Efter min mening vil det være en god løsning for Widerøe, fordi Flybe allerede findes i markedet og har en drift, som ligner meget den Widerøe har i dag,” siger den danske flyanalytiker Ole Kirchert Christensen.

Analytiker Hans Erik Jacobsen fra First Securities tror derimod, at der er størst sandsynlighed for, at Widerøe ender på norske hænder. Han mener, at salget vil ske i løbet af næste år, men prisen vil han ikke gætte på.