Finsk finanskæmpe ramte lige i øjet i tredje kvartal

Læs mere
Fold sammen

. Den finske finanskoncern Sampo tjente mere eller mindre præcis lige så meget, som der var ventet, i tredje kvartal af 2017.

Sampos resultat før skat steg 162 pct. til 1181 mio. euro, men den store fremgang var ingen overraskelse, da der var forudset 1178 mio. euro ifølge estimater indsamlet af Inquiry Financial for nyhedsbureauet Direkt.

Målt som indtjening per aktie tjente Sampo 2,01 euro i kvartalet, hvor der var ventet 2,02 euro ifølge Bloomberg News men 1,99 euro ifølge Inquiry Financial.

Det største bidrag kom i kvartalet fra Topdanmark, som Sampo ejer godt halvdelen af og derfor indregner som et datterselskab i stedet for som et associeret selskab. Det gav en stor engangsindtægt på 706 mio. euro.

Eksklusive Topdanmark-teknikken tjente Sampo altså 475 mio. euro før skat, hvilket var en fremgang på 5,6 pct. fra samme kvartal af 2016.

I regnskabet nedjusterer Sampo desuden den forventede combined ratio i forsikringsaktiviteterne. Den ventes nu at ramme 85 til 87 pct. mod tidligere 86 til 89 pct.

/ritzau/FINANS