Finnere vil erobre Danmark med rensdyrpizzaer og champagne

Først erklærede finske Wolt kamp mod JustEat, så opslugte finnerne burgerkæden Cocks and Cows og ginbarerne The Bird, og nu har pizzascenen i København fået en finsk udfordrer, Classic Pizza Restaurant, som med Michelin-pizzaer og champagne vil udkonkurrere de københavnske pizzarestauranter.

Classic Pizza Restaurant har netop åbnet sin anden danske restaurant Frederiksberg Centret og dermed den anden restaurant udenfor Finland. Tredje restaurant følger i Magasin du Nord i juni, og ambitionerne er store på det danske marked. De forventer syv til otte nye danske restauranter inden for de kommende år, og målet er 50 restauranter i hele Norden inden 2021. Og det danske marked er springbrættet, der skal få det til at lykkes. Her ses chef for det danske marked, Tommi Aaltonen, og den ene af kædens medstiftere, Merja Rahkola-Toirvanen, som åbnede den første restaurant i 1996 med sin mand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged