Finnair vil fastholde overskuddet trods pres fra brændstofpriserne

Finnair planlægger at levere et driftsoverskud i 2018 på niveau med sidste år, hvor der blev tjent 170,4 mio. euro, trods et ventet hårdt pres fra stigende brændstofpriser.

Finnair lykkedes med at sænke sine udgifter per fløjet passagerkilometer med 9,9 pct. i kvartalet, når man ser bort fra valutaudsving og de højere priser på brændstof. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Peter Andrews / Reuters

Det oplyser det finske luftfartsselskab tirsdag i sit halvårsregnskab.

Andet kvartal bød på en stigning i omsætningen på 13 pct. til 715 mio. euro, mens det justerede driftsresultat steg til rekordhøje 47,9 mio. euro fra 37,5 mio. euro. Til sammenligning var der forudset 715 mio. euro og 47,1 mio. euro på de to poster ifølge estimater indsamlet af Bloomberg.

Finnair lykkedes med at sænke sine udgifter per fløjet passagerkilometer med 9,9 pct. i kvartalet, når man ser bort fra valutaudsving og de højere priser på brændstof.

Det er stadig selskabets plan at hæve kapaciteten med 15 pct. i 2018 og opnå en tilsvarende passagervækst, mens omsætningen ikke vil stige helt så meget.