Finnair sætter passagerrekord på langruterne

For første gang passerede Finnair i sidste måned en million årlige passagerer på sine langruter til primært Fjernøsten.

Finnairs fokus på Asien betyder nu, at Oneworld-medlemmet har en tredjedel af sine passagerindtægter fra den halve snes ruter fra Helsinki til Fjernøsten. Det skriver rejsenyhedsbrevet Take Off.

- I 2006 voksede vor trafik på Asien en tredjedel, og vi forventer samme vækstrate i år, siger en talsmand.

Finnair har foreløbig over 200 flyvninger om måneden til Asien, heraf er halvdelen til Kina.

Udover Beijing, Guangzhou, Hong Kong og Shanghai i Kina, betjener Finnair i Japan såvel Tokyo, Osaka som Nagoya, Bangkok, Singapore og, senest Delhi i Indien.

RB-Børsen