Finnair opruster i konkurrencen med SAS om kunderne

Finnair vil have fat i endnu flere svenske flypassagerer. Derfor indleder det finske luftfartsselskab nu et samarbejde med Bra, det tidligere Malmø Aviation, samt andre mindre flyselskaber.

Finnair vil have fat i endnu flere svenske flypassagerer. Derfor indleder det finske luftfartsselskab nu et samarbejde med Bra, det tidligere Malmø Aviation, samt andre mindre flyselskaber. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: LEHTIKUVA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er meningen, at Bra skal flyve passagerer til lufthavnen Bromma, der ligger tæt på Stockholm, fra Umeå, Sundsvall, Göteborg, Kalmar og andre indenrigsdestinationer, og herfra flyves de rejsende til Helsinki og Finnairs langdistanceflyvninger.

Det skriver den svenske avis SvD Näringsliv.

For at få kunderne til, lokkes de med et nyt loyalitetsprogram fra Finnair og Bra. Den type program er vigtigt for mange kunder, og SAS har gennem de senere år brugt mange kræfter på at udbygge dets Eurobonus, skriver avisen.

Ifølge salgschef en i Bra, Björn Sjögreen, har man hidtil ikke kun tilbyde kunderne et sådan program. Men det håber man nu, at det nye samarbejde kan ændre på. Og Bras administrerende direktør, Anders Ehrling, siger, at der kommer mere af samme skuffe.

For Finnair handler det i første omgang om at få flere passagerer ind i flyene til Asien.

- Sidste år øgede vi antallet af rejsende fra Sverige med 14 pct. Vi regner med, at væksten bliver det samme i år, siger Juha Järvinen, markedsdirektør hos Finnair, til SvD Näringsliv.