Finn Helmer køber yderligere 25 procent af ComX

Tidligere Giga-stifter Finn Helmer fortsætter opkøb i bredbåndsselskabet ComX og ejer nu 75 procent af virksomheden.

Finn Helmer har siden november 2005 været investor i bredbåndsselskabet ComX og har siden november 2006 fungeret som administrerende direktør.

ComX har blandt andet været igennem en omfattende turnaround, som inden for det sidste halve år har resulteret i en særdeles spændende udvikling med et resulterende positivt Ebitda over de seneste måneder.

Finn Helmer vil derfor satse kraftigere på Comx’ fremtid, og der er i dag i ejerkredsen aftalt, at Finn Helmer, med øjeblikkelig virkning, køber yderligere 25 procent af virksomheden til en samlet andel af 75 procent.

Medinvestor i ComX er stadig Jesper Jørgensen.

- mja