Finanstilsynets krav tvinger Fjordbank Mors i knæ

Fjordbank Mors har netop meddelt sit kollaps. Men bankens ledelse lægger ikke skjul på, at det er skrappere krav fra Finanstilsynet, der er skyld i, at banken må lukke. (Opdateret 20:25)

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nye krav fra Finanstilsynet tvinger Fjordbank Mors til at lade sig overtage af statens skraldespandsselskab. Men ledelsen i banken er langt fra enig med tilsynets vurderinger.

I forbindelse med Finanstilsynets ordinære undersøgelse af banken vurderede tilsynet, at der var behov for yderligere millionnedskrivninger i banken. Bankens bestyrelse er langt fra enig.

"Finanstilsynet har krævet nedskrivningsniveauet yderligere forhøjet for 2. kvartal 2011 til niveauet 400 mio. kr. Bestyrelsen deler ikke Finanstilsynets vurdering af dette yderligere nedskrivningsbehov, herunder de bagvedliggende værdiansættelsesprincipper," skriver Fjordbank Mors i en fondsbørsmeddelelse.

Banken foretog i 1. kvartal 2011 nedskrivninger på 60,6 mio. kr., og i fondsbørsmeddelelsen påpeger Fjordbank Mors, at der er konstateret et væsentligt nedskrivningsbehov i 2. kvartal 2011 bl.a. grundet, at der indenfor den seneste uge er konstateret en væsentlig negativ udvikling i bankens største engagement. Men ledelsen mener altså ikke, at behovet er i den størrelsesorden, som tilsynet nu vurderer.

Derudover har Finanstilsynet krævet, at bankens individuelle solvensbehov blev hævet fra  9,7 procent til 16 procent, og også her er der klar uenighed.

"Bestyrelsen er ej heller enig i denne vurdering og finder, at Finanstilsynets opfattelse er udtryk for en skærpet praksis i vurderingerne," skriver banken i en fondsbørsmeddelelse.

Det betyder, at banken nu mangler 700 mio. kroner i basiskapital, og dem har de fået til på søndag klokken 18 til at finde. En umulig opgave vurderer bankens ledelse, der derfor beder Finansiel Stabilitet afvikle banken.

Klik her for at deltage i debatten på Michael Camphausens blog.



INFOshop: Pensionsselskaber i Finanstilsynets søgelys