Finanstilsynet vil hænge banker ud

Finanstilsynet skærper nu tonen dramatisk. I fremtiden vil tilsynet tvinge samtlige danske pengeinstitutter til at offentliggøre alle de påtaler og advarsler - de såkaldte risikooplysninger - som bliver givet af Finanstilsynet.

Ulrik Nødgaard, chef for Finanstilsynet. Fold sammen
Læs mere
Foto: niels ahlmann olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det forklarer Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard. Det danske finanstilsyn går dermed betydeligt længere end tilsvarende myndigheder i andre europæiske lande. Det skriver dagbladet Børsen

»Der er lagt op til et skifte, hvor vi går langt i forhold til, hvad man ser i andre lande. Udgangspunktet vil være, at alle påbud og risikooplysninger vil blive offentliggjort,« siger Ulrik Nødgaard.

Han forklarer, at det eksempelvis kan dreje sig om, at tilsynet vurderer, at et pengeinstituts udlån er særligt risikable. Det samme gælder, hvis et pengeinstitut er særligt eksponeret mod en enkelt branche. Dertil kommer påbud i forbindelse med eksempelvis håndteringen af de enkelte kreditsager.

Ulrik Nødgaard slår samtidig fast, at der stort set altid bliver givet påbud og risikooplysninger i forbindelse med Finanstilsynets besøg i bankerne.

»Vores forventning er, at hver gang vi har besøgt en bank, vil der komme en rapport ud til offentligheden om, hvad vi har fundet«, siger direktøren fra Finanstilsynet. Han forklarer, at bankerne efterfølgende vil blive tvunget til at offentliggøre oplysningerne på deres hjemmesider, ligesom også Finanstilsynet vil gøre påbuddene og advarslerne tilgængelige for offentligheden på tilsynets hjemmeside.