Finanstilsynet sætter Danske Bank under pres

Nyhedsanalyse:Det er rigtig dyrt at rage uklar med bankernes vagthund, Finanstilsynet. Det gælder også, hvis man er landets største bank og i øvrigt er vant til at få sin vilje. For nu har Finanstilsynet lagt sin klamme hånd på Danske Banks måde at opgøre sin risiko på.

Danske Bank overvejer i øjeblikket at klage over Finanstilsynets afgørelse. Foto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ganske alvorligt for Danske Bank og særligt for topchef Eivind Kolding, der kæmper for at få banken til at tjene ligeså meget som de nordiske konkurrenter. Nu betyder Finanstilsynets påbud, at der bliver lagt yderligere pres på bankens muligheder for at nå sine allerede nu temmelig ambitiøse mål om at opnå en egenkapitalforrentning på 12 pct. om året i 2015.

Helt kort forklaret mener Finanstilsynet, at Danske Bank undervurderer sine risici. Det betyder – ifølge Jyske Bank analytiker Christian Hede – at banken skal bruge ekstra ti mia. kr. for at have den samme kapitalstyrke. Men når banken i kroner og ører skal have en højere egenkapital, så er det også sværere at få en høj forrentning af egenkapitalen. På den baggrund har Jyske Bank nedjusteret forventningerne til Danske Bank. Det samme har andre analytikere, og det koster dyrt på aktiekursen, som i går tumlede ned med seks pct. Det kan tolkes som et af de mere alvorlige slag mod Eivind Koldings store turnaround af Danske Bank.

Et andet interessant tema er Danske Banks reaktion på Finanstilsynets kritik. For banken reagerede med straks at gå til modangreb på myndighederne. Banken overvejer, om sagen skal prøves ved Erhvervsankenævnet, som agerer overdommer ved tvister med Finanstilsynet.

Nu er det ikke altid, at den slags øvelser falder godt ud. Krakkede banker som Amagerbanken og Skælskør Bank prøvede noget lignende uden at det ændrede synderligt på deres skæbne. Kritiske tunger vil måske endda sige, at det er uklogt af Danske Bank på den måde at gå i clinch med myndighederne.

At sagen er så vigtig for Danske Bank kan måske skyldes, at den er en alvorlig indblanding i, hvordan banken driver sin forretning. Det var således et af kunstgrebene fra tidligere direktør Peter Straarup at inddele bankens kunder i forskellige karakterer målt på deres risiko.

Det betød, at man ret nøjagtigt kunne måle, hvor meget risiko, der var på den enkelte bankkunde. Og netop denne avancerede form for bankdrift betød alt andet lige, at banken ikke behøvede en helt så stor pengetank som mindre banker uden den slags avancerede modeller.

Faktisk drev Peter Straarup dengang sin bank ud fra en ganske lille egenkapital. Det sikrede en tårnhøj forrentning af egenkapitalen, hvad der var god bankledelse dengang. Man kan så diskutere, om Danske Bank havde en kapitalstyrke, der var rustet til krisen. Det vil politikerne og myndighederne bag den omdiskuterede Bankpakke II næppe hævde. Og det er måske i virkeligheden det, vi ser læren af nu.