12 ud af 15 mindre og mellemstore banker, fortrinsvis med hovedsæde uden for hovedstadsområdet, har fået et ordentligt rap over fingrene af Finanstilsynet.
I deres iver efter at komme ind på de hastigt voksende boligmarkeder i København og omegn og i Aarhus har de ikke levet op til de nye regler fra 2016 om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder.
Finanstilsynets undersøgelse, som omfatter 15 banker, viser, at kundernes gældsfaktor ofte er højere end fire gange husstandsindkomsten, der som udgangspunkt er den maksimalt tilladte gældsfaktor ved boliglån i vækstområderne.
Mange kunder kan ikke klare prisfald på ti pct.
I over halvdelen af institutterne har kunderne en gennemsnitlig gældsfaktor over fire. Flere af institutterne har mange kunder med høj gældsfaktor, som ikke vil kunne klare et boligprisfald på ti pct. eller mere, skriver Finanstilsynet.
Finanstilsynet konkluderer blandt andet, at konkurrence om boligkunderne har været stor i de senere år.
»Det har blandt andet vist sig ved, at institutterne er mere risikovillige. Det kommer til udtryk ved, at de bevilger lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktor eller negativ formue. Udviklingen har været særligt udtalt i vækstområderne,« skriver tilsynet i undersøgelsen.
Provinsbanker vil have del i boligboom
Undersøgelsen viser også, at over halvdelen af institutterne havde bevilget mere end 15 pct. af udlånet i vækstområder til kunder med negativ formue. Samtidig konkluderer Finanstilsynet, at nogle af institutterne har forøget udlånet i vækstområder væsentligt, selv om det er uden for deres lokalområde.
Ser man på listen over banker, der har fået påbud, er det da også tydeligt, at der er tale om provinsbanker, der har haft travlt med at komme ind på de boomende boligmarkeder i hovedstadsområdet og i Aarhus. Ydermere er der tale om banker, der er gamle kendinge fra tiden omkring finanskrisen i 2008.
F.eks. har Ringkjøbing Landbobank, Vestjysk Bank og Sparekassen Kronjylland fået påbud om at forbedre deres processer, mens mellemstore banker som Lån & Spar Bank, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord Bank har fået påtaler.
Bankernes ageren vækker forargelse blandt eksperter.
Curt Liliegreen, projektdirektør ved Boligøkonomisk Videncenter, kalder resultatet af Finanstilsynets undersøgelse skuffende.
»Det er overraskende, at bankerne i den grad har blæst på regelsættet, især fordi det er særdeles udtalt for enkelte banker,« skriver Curt Liliegreen i en mail til Berlingske.
Farligt at konkurrere på risikovilje
Selv om bankernes ageren minder om tiden op til finanskrisen i 2008, frygter Curt Liliegreen ikke det, han kalder et 2009-scenarie, men mener, at det er bekymrende, at bankerne tilsidesætter reglerne.
»Hvis bankerne finder reglerne tåbelige – og nogle af dem er nok en anelse overdrevne – så må man argumentere herfor, men man kan ikke blot af egen drift blæse på dem. Det ligner mest af alt en kamp på markedsandele, og det er farligt at konkurrere på risikovilje,« skriver Curt Liliegreen.
Lars Krull, leder af AAU Executive Business & Social Sciences ved Aalborg Universitet og bankekspert, er heller ikke imponeret af bankerne.
»Jeg er meget ked af at se, at vi har nogle banker, som ikke er hjemmehørende i København eller Aarhus, men som nu får kritik af Finanstilsynet for at sætte folk i huse og lejligheder de her steder på et for banken spinkelt grundlag. Reglerne er til for at sikre finansiel stabilitet og beskytte bankens interessenter. Det er for dårligt, at bankerne ikke har fulgt en vejledning, der i øvrigt er meget simpel at forstå,« siger Lars Krull.
Frygter ikke 2009-tilstande
Lars Krull frygter dog heller ikke 2009-tilstande på det danske bankmarked i den kommende tid. De banker, der har fået påbud og påtaler, er nemlig relativt velpolstrede, selv om det ifølge Lars Krull er bankerne selv, der kommer til at bære tabet, hvis de f.eks. har lånt ud til boligkøbere, der ikke har kunnet stille med ubetalingen selv, hvis ejendomspriserne falder, eller renterne stiger. Kreditforeningen belåner nemlig kun op til 80 pct., mens bankerne selv udlåner de sidste 20 pct. af ejendommens værdi.
Bankerne er da heller ikke alvorligt bekymrede over Finanstilsynets kritik, fremgår det af Borsen.dk. Hos Sparekassen Kronjylland, som er en af de banker, der har fået påbud, skriver kommunikationschef Jan Salling i en mail til Børsen.
»Som det fremgår af redegørelsen, har vi de seneste år fået mange nye studerende med gode jobmuligheder som kunder, og dem er vi glade for at kunne hjælpe med at finde en bolig. Vi vurderer desuden, at fravigelserne er forsvarlige og bevilget på et oplyst grundlag. Vi ser derfor også med sindsro på, at revisionen gennemgår bevillingerne en ekstra gang. Det gør vi desuden i forvejen selv i vores løbende bevillingskontroller,« skriver han.